RAJA YOGA - DEN TIDLØSE PSYKOLOGI - Guni ... - Visdomsnettet

Hermed er der ikke flere asamprajnata-tilstande. Det oplyste (illuminerede) menneske søger
uhindret videre til nirbija samadhi og endelig til dharma- megha-samadhi (Dydens Sky). På
dette tidspunkt bliver det individuelle Selv stillet over for to muligheder: Han kan enten opgå i
det højere Selv (Atma) eller indtage en plads som universets Hjælper.
Det kræver årelange studier at nå ind i disse tilstande. Men gennem dette skrift kan vi få en ide
om den vej, en yogi følger for at lære sig selv at kende. Det giver også forklaring på, at der er hjælp
at hente hos vejvisere og gennem ved at have mindre mål undervejs mod Frigørelsen.
18. Det tilbageblevne indtryk, som efterlades i Sindet, når pratyaya slippes efter samprajnata
samadhi, er asamprajnata samadhi.
Patanjali uddyber her, hvad der menes med denne tomheds tilstand. Det at skulle passere gennem
en sky eller tåge, uden noget at holde fast ved i Sindet, fordi al mental aktivitet er ophørt. Jeg har
et objekt i Sindet, det mediterer jeg på, retter hele min opmærksomhed imod det. Mit Sind er
opfyldt af (rummer) pratyaya, objektet. Min personlighed, egoet, deltager, jeg stiller spørgsmål
(savitarka).
Gradvis kan jeg undgå, at min personlighed blander sig. Jeg bliver mere neutral i min iagttagelse
af objektet, jeg spørger ikke mere (nirvitarka). Dette er samprajnata samadhi.
Den dag, jeg intenst kan fastholde opmærksomheden i længere tid og samtidig slippe pratyaya,
da bevæger jeg mig ind i tilstanden asamprajnata.
Dette eksempel tydeliggør teknikken, men det fortæller ikke, hvilken intensitet der kræves.
Ligesom der ved bueskydning i zen-træning kræves lang træning for at lære at spænde buen
og rette pilen mod målet (punktet), bruger en yogi sin opmærksomhed på objektet som sit
redskab, indtil han bliver i stand til at gennembryde punktet (bindu) med bevidstheden. Derved
transcenderes bevidstheden til et andet niveau.
19. De, der er ”uden legeme” (videha) og de, der er ”opgået i naturen” (prakritilaya), vil blive
genfødt.
Kommentarerne til denne sutra er meget forskellige, fordi der er flere tolkningsmuligheder.
Patanjali taler om to måder at være yogi på. Det er hans pointe, at uanset hvilken vej en yogi
går, er det en forudsætning, at han i livet er i stand til at gøre sig fri af binding ved hjælp af de
redskaber, han har til rådighed.
Hvis han ikke når målet denne gang, må han lade sig genføde. Loven om karma virker stadig.
Yogien vil da genfødes med latente muligheder, der under de rette omstændigheder udfolder sig
hurtigt.
20. Andre opnår denne (samadhi) ved tro, energi, erindring, refleksion og sand viden.
I sutra 19 antyder Patanjali, hvordan de, der ikke når den højeste tilstand, fanges af deres karma.
Derefter vender han sig til de sande udøvere af yoga. Han angiver de egenskaber, der er nødvendige
for at opnå de højeste samadhi-tilstande.
Der er tale om en tro, som ikke kan rystes af argumentation eller nederlag, fordi Sindet har opnået
en sådan renhed, at det højere intellekt (buddhi) gennemstrømmer det.
25