RAJA YOGA - DEN TIDLØSE PSYKOLOGI - Guni ... - Visdomsnettet

11. Ved gradvist ophør af mentale distraktioner og sideløbende udvikling af ensrettethed
opnås ”samadhi parinama” (transformationens-samadhi).
Det er karakteristisk, at Sindet er opmærksom på ethvert objekt, der kommer inden for dets
rækkevidde via sanserne. Det er også karakteristisk, at Sindet retter sin opmærksomhed i én
retning. Det er ét og samme Sind, der snart spreder og snart samler sin opmærksomhed. Under
almindelige forhold sker det bare.
Vi har meget lidt indflydelse på, hvad der sker. Som regel er Sindets energier spredte, men de kan
samles om ét punkt, i én retning. Hvis det ikke var tilfældet, ville tilstanden samadhiparinama,
ikke være mulig.
12. Ydermere er der en tilstand (ekagrata parinama), hvori det objekt, som (fylder Sindet),
altid er nøjagtig identisk med det objekt, som rejser sig.
Vi ved, at ordet pratyaya kendetegner hele Sindets indhold i et givet øjeblik, og at udøveren på
et tidspunkt oplever, at pratyaya forbliver den samme ubrudte helhed. Udøveren er i stand til at
fastholde objektet i en sådan grad, at det indtryk, som kommer, er identisk med det, som allerede
er til stede i Sindet.
Det er kun gradsforskelle, der skiller de tre samadhi-tilstande, nirodha parinama, samadhi
parinama og ekagrata parinama. En yogi skal kende dem og kunne adskille dem fra hinanden,
hvis hans mål er kaivalya (friheden).
13. Derved forklares også de forandringer, der sker i elementernes og sanseorganernes
essentielle og midlertidige egenskaber og i deres tilstande.
Da Sindet får råmaterialet til sine tanker fra elementerne gennem sanserne, må der være en
trefoldig forandring (parinama, omtalt i 9-12), i både elementer og sanser, ligesom der er i Sindet.
De fem elementer (bhuta): jord, vand, ild, luft og æter, er grundlaget for vor stoflige eksistens. Via
sanserne er det muligt for os at opfatte den ydre verden idet de tre egenskaber (guna) påvirker
den stoflige eksistens, hvoraf en væsentlig del er den ydre verden.
Under de tre omtalte samadhi-tilstande, (nirodha-, samadhi og ekagra-parinama) finder der en
forandring sted i elementerne og sanserne på grund af de tre gunas indflydelse. Patanjali uddyber
det ikke nærmere.
En yogi betragter ikke universets forskellige bestanddele som isolerede enheder. De er indbyrdes
forbundne, og der er en sådan påvirkning eller enhed i alt. Efterhånden som det enkelte individ
afdækker disse tilsyneladende forskelligheder og adskilte enheder, vil han opleve, hvordan tingene
virkelig hænger sammen. Dette medfører forandringer og en anden brug af elementernes og
sansernes funktion. Det omtales nærmere i III. 45 +48.
I begyndelsen af vor træning er Sindets energier spredte. Dette kan langsomt ændres ved at søge
at samle opmærksomheden om ét objekt. Denne ensretning af Sindet mod et bestemt objekt
intensiveres, indtil vi kan forene vort Sind med objektet. En sådan forening medfører, at de begge
(objektet og Sindet) opgår i Selvet.
Det, der er vigtigt at huske, er, at elementerne og sanserne forandrer deres egenskaber. Vi har
noget ler (det essentielle) − først reduceres det til et fint pulver, hvor alle unødvendige bestanddele
57