RAJA YOGA - DEN TIDLØSE PSYKOLOGI - Guni ... - Visdomsnettet

Seeren, det sete og processen at se. Kun Purusha (Seeren) opfatter alt. Alt andet end Purusha er
naturens skaberværk og er begrænset af hende.
21. Hvis vi formodede, at et Sind kunne opfatte et andet Sind, ville der ingen ende være på
opfattelse efter opfattelse, og det ville give en erindringsforvirring.
Sindet er ikke selv-illuminerende og opfatter ikke andre Sind, selvom det er meget subtilt, og
rummer mange kræfter. Hvis Sind kunne opfatte Sind, ville erindringer være blandede, og der
ville være et erindrings-kaos i Sindet.
Vi ved, at der i Sindet er en fuldkommen koordineren og harmoniseren i forbindelse med
komplicerede og mangfoldige mentale fænomener og oplevelser. Og vi ved, at der hersker en
lovmæssig orden, der er styret af den intellektuelle kraft (buddhi).
22. (Selv om) den Højeste Bevidsthed er uforanderlig, vil den (Bevidstheden), når den tager
form af intellektet, blive årsag til bevidstheden om intellektet.
Vi får nu at vide, hvorfor bevidstheden, når den udtrykker sig gennem Sindet, synes foranderlig og
begrænset, skønt den i virkeligheden er uforanderlig og ubegrænset. Den universelle Bevidsthed
vil, når den udtrykker sig gennem intellektet, tage form af dette intellekt, og synes at være af
samme natur som dette:
”Hulen, hvori den evige Brahman (det Absolutte, Gud) har bolig, findes hverken i den nedre verden
eller i en bjergkløft, ej heller i mørket eller i havets dyb. De vise kender den (hulen) som værende
intellektet, der ikke er til at opfatte adskilt fra den Højeste Bevidsthed.”
I yoga har ordene bevidsthed og intellekt en mere vidtrækkende betydning. I almindelig tale vil
en yogi ikke sige: ”Jeg er bevidst,” men: ”Jeg er opmærksom.” Bevidsthed er for en yogi forbundet
med at søge kontakt med, og udvide bevidsthedens område via Sindet. Når en yogi taler om
intellektet, mener han intellektet (buddhi), som i sin reneste form opgår i buddhi-sattva, samt
intellektet som medium for bevidstheden.
23. Når Sindet farves af Seeren og det sete, er det alt-opfattende.
Sindet farves af det, det ser, alt efter hvor meget Sindet genkender det. Når Sindet ser begge veje,
når det både ser objektet og Seeren, bliver det alt-opfattende og vil tage farve af det objekt, som
det skal genkende. Samtidig oplyses Sindet af Seerens bevidsthed.
24. Selv om det (Sindet) skifter mellem utallige (ubevidste) begær (vasana), eksisterer det for
en anden (Purusha), fordi det handler som en enhed.
Sindet nyder ikke sin lykke, og det finder ikke på anden måde tilfredsstillelse ved opfyldelsen af
de begær, der fylder det. Mennesket oplever og erfarer, derved afsløres hans begær for Seeren
(Purusha). Med tiden vil disse begær kunne afvikles, derved bliver det muligt for Seeren at spejle
sig i et renset Sind og se sig selv, som Han er, ikke bundet af noget, altid fri, evig og alvidende.
25. Hos ham, som har erkendt Atma-planet (Purusha), ophører en søgen efter sig selv.
Her mod slutningen af Patanjalis sutra ser vi, hvorfor de lignes ved en snor med ”perler” af ideer,
der tilsammen danner en helhed. I begyndelsen blev Atma-planet beskrevet som det niveau,
hvor samprajnata-sasmita samadhi (I. 17) er blevet en realitet. Når et menneske har nået dette
niveau, træder Purusha klart frem, og yogien indgår i nirbija samadhi (den sædløse samadhi).
75