RAJA YOGA - DEN TIDLØSE PSYKOLOGI - Guni ... - Visdomsnettet

II
Sadhana pada
Udøvelsens Vej
Når vi taler om Patanjalis yoga-sutras, er det vigtigt at vide, at de er baseret på vismanden Kapilas
Sankhya-filosofi. Disse to filosofier er i deres grundideer ikke særligt langt fra hinanden. Der er
dog én vigtig forskel. Patanjali anerkender en personlig Gud i form af en højeste Kraft, som er
uforgængelig, altgennemtrængende og allestedsnærværende. Medens Kapila var af den opfattelse,
at der ikke findes nogen absolut Gud. I Sankhya-filosofien taler Kapila om et næsten fuldkomment
væsen, der er leder af en skabelsescyklus − dette væsen kaldes Purusha (Ånd), og har Prakriti
(naturen) som sin modpol.
Al vor viden er baseret på erfaring. Det, vi kalder ræsonnerende viden, hvor vi går fra det mindre
til det mere generelle, eller fra det mere generelle til det specielle, har erfaring som basis. I det,
der kaldes den eksakte videnskab, ser mennesket nemt sandheden, fordi den appellerer til særlige
erfaringer, som kan gøres af ethvert menneske.
Videnskabsmanden beder os ikke bare tro, nej, han har gennem egne erfaringer nået nogle
resultater, og dem bruger han som grundlag, når han fremlægger sine konklusioner. Samtidig
henviser han til universelle erfaringer gjort af menneskeheden.
I enhver eksakt videnskab er der et fundament, som hele menneskeheden er fælles om, og som
gør os i stand til med det samme at se det rigtige eller det forkerte i de konklusioner, vi når til.
Nu er spørgsmålet: ”Har religionen et sådant fundament eller ej?”
Jeg må besvare spørgsmålet både bekræftende og benægtende. De religioner, der almindeligvis
bliver undervist i over hele verden, siges at være baseret på tillid og tro, men i de fleste tilfælde
består de kun af forskellige sæt teorier. Det er grunden til, at alle religioner er uenige.
Disse teorier er igen baseret på tro. Et menneske siger, at der sidder et mægtigt væsen oven over
skyerne og styrer hele universet, og det beder han mig tro på, alene på grund af autoriteten i hans
påstand. Jeg har måske på samme måde mine egne ideer, som jeg beder andre om at tro på. Hvis
jeg bliver bedt om at begrunde dem, kan jeg sandsynligvis ikke. Derfor har religion og metafysisk
filosofi et så dårligt navn i dag. Mange belæste mennesker siger: ”Disse religioner er blot en mængde
teorier − det ikke kan føres bevis for, og hvor alle prædiker deres egne yndlingsideer.”
Alligevel er der et universelt trosfundament, som ligger til grund for de forskellige teorier og
ideer over hele jorden. Og søger man til fundamentet, roden for alle religioner, ser man, at den
også er baseret på universelle erfaringer.
83