RAJA YOGA - DEN TIDLØSE PSYKOLOGI - Guni ... - Visdomsnettet

De tre guna kan også beskrives som tiltrækning og frastødning og balancen mellem disse to.
Sattva, rajas og tamas egenskaber bliver uddybet i flere af de senere sutra bl.a. (II. 4).
17. Samprajnata samadhi følges op af: ræsonnement (vitarka) refleksion (vicara), lyksalighed
(ananda) og ren Væren (sasmita).
Det er en udbredt opfattelse, at samadhi er en tilstand, der nås en gang for alle. Men i yoga taler
man om fire forskellige niveauer af samadhi.
Den første samadhi-tilstand kaldes samprajnata-vitarka. Den bliver ofte af udøvere taget for mere
end den er, fordi allerede på det niveau åbner der sig usædvanlige muligheder.
Den armenske mystiker George Ivanovitch Gurdjieff siger: ”Når mennesket begynder at vågne,
åbenbares muligheder, han end ikke har drømt om kunne være til stede.”
De første oplevelser i samadhi er således kun begyndelsen til en endnu højere tilstand osv. Det
er dog vanskeligt at forestille sig den del af yoga-sutra, der omhandler de forskellige samadhitilstande.
Det er ikke almindeligt for os at se på menneskets plads i universet på den måde. Men
efterhånden, som evnen til at koncentrere vor opmærksomhed vokser, afdækkes stadig mere af
den virkelighed, vi søger kontakt med.
Mennesket består af fem ”hylstre” (kosha): det fysiske hylster, energihylstret, det mentale
hylster, intelligenshylstret og lyksalighedshylstret. Gennem disse hylstre udvider mennesket sin
bevidsthed.
De to første samadhi-tilstande, samprajnata og asamprajnata, er på samme niveau. På sanskrit
betyder ”a” foran et ord uden. F.eks. vidya betyder viden, avidya uden viden (uvidenhed). Det vil
sige, at samprajnata er med et objekt og asamprajnata er uden et objekt.
I denne forbindelse er det vigtigt at omtale ordet pratyaya. Pratyaya betegner Sindets indhold her
og nu (objektet). I asamprajnata samadhi er der intet pratyaya, intet objekt at knytte bevidstheden
til. Bevidstheden trækkes ikke væk fra sig selv, og udøveren kan søge dybere ind i sig selv, hen
mod sin egen midte. Bevidstheden overgår til en laya- (tomheds-) tilstand for derefter at ”komme
ud” på den anden side, til et mere subtilt hylster.
Denne laya-tilstand sammenlignes ofte med en sky. Udøveren befinder sig i et tomrum, en tåge,
og skønt fuldt bevidst, må han årvågent vente med sin opmærksomhed intakt, indtil han igen er
ude af ”skyen”. Det bringer ham ind i en højere bevidsthedstilstand. Eller, hvis intensiteten daler,
tilbage til hans tidligere niveau.
Der er som tidligere nævnt fire niveauer eller bevidsthedslag, som svarer til menneskets hylstre:
I vor almindelige bevidsthed har vi forbindelse med det fysiske hylster (anna maya kosha) og
energihylstret (prana maya kosha). I de tilstande, som kaldes samadhi, opnår udøveren ét efter ét
kontakt med de følgende tre hylstre: Det mentale hylster (mano maya kosha), intelligenshylstret
(vyana maya kosha) og lyksalighedshylstret (ananda maya kosha). Han bevæger sig gennem den
ene bevidsthedstilstand efter den anden, indtil han når Selvet eller Atma, som er den fjerde og
højeste samadhi-tilstand, hvor den dualistiske oplevelse af verden ophører med at eksistere.
22