13.02.2014 Views

RAJA YOGA - DEN TIDLØSE PSYKOLOGI - Guni ... - Visdomsnettet

RAJA YOGA - DEN TIDLØSE PSYKOLOGI - Guni ... - Visdomsnettet

RAJA YOGA - DEN TIDLØSE PSYKOLOGI - Guni ... - Visdomsnettet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

når det drejer sig om religion, psykologi eller metafysik, hvor subjektet og objektet er ét. Objektet

er det indre, selve Sindet. Det er nødvendigt at studere selve Sindet − Sind studerer Sind.

Du ved, at der er en kraft i Sindet, som kaldes refleksion. Når jeg taler til dig, står jeg samtidig ved

siden af og er, så at sige, en anden person, der hører og er klar over, hvad jeg selv siger. Du kan

arbejde og tænke samtidig, mens en del af dit Sind står ved siden af og ser, hvad du tænker.

Sindets kræfter skal koncentreres og vendes indad, og ligesom de mørkeste steder afslører deres

hemmeligheder for solens gennemtrængende lysstråler, på samme måde vil det koncentrerede

Sind trænge ind til sine egne inderste hemmeligheder. Det vil bringe os til fundamentet for tro,

den virkelige, uforfalskede religion.

Vi vil selv erfare, om vi er Ånd, om livet varer få minutter eller evigt, om der en Gud i universet

eller ej. Det vil alt sammen blive åbenbaret for os. Det er det, Raja-yoga tilbyder at lære os. Det,

den vil lære os, er, hvorledes Sindet kan koncentreres, hvordan de inderste dybder i vort Sind

kan opdages, hvorledes dets indhold kan generaliseres, og hvordan vi ud fra dette kan forme vore

egne meninger. Da opstår det spørgsmål aldrig mere: ”Hvilken religion tilhører du?”

For hvad enten vi er deister, ateister, kristne, jøder eller buddhister, er vi menneskelige væsner,

og det er tilstrækkeligt. Ethvert menneske har ret til at spørge: ”Hvorfor er vi til?” og selv få sit

spørgsmål besvaret, hvis blot vi vil ofre tid på det.

Vi ser, at indtil nu har ingen tro eller overbevisning været nødvendig for at studere Raja-yoga.

Tro ikke på noget, før du selv har erfaret det − det er, hvad den lærer os. Sandheden behøver

ingen støtte for at holde stand. Vil du mene, at de kendsgerninger, vi oplever i vor vågne tilstand

behøver drømme eller indbildninger for at bevise dem? Selvfølgelig ikke.

Men studiet af Raja-yoga tager lang tid og kræver konstant udøvelse. En del af træningen er fysisk,

men størstedelen er mental. Efterhånden som du gør fremskridt, vil du se, hvor intimt Sindet er

forbundet med kroppen. Når vi tror, at Sindet simpelthen er en subtilere del af kroppen, og at

Sindet har en stor indflydelse på kroppen, er det klart, at kroppen også må indvirke på Sindet.

Hvis kroppen er syg, bliver Sindet det også. Hvis kroppen er sund, holdes Sindet sundt og stærkt.

Hvis du er vred, forstyrres Sindet, og når Sindet er forstyrret, kommer kroppen ud af balance.

Hos de fleste mennesker er Sindet meget påvirket af kroppen, fordi Sindet er meget uudviklet,

og virkeligheden har størstedelen af menneskeheden kun fjernet sig meget lidt fra dyrene. Ikke

alene det, men i mange tilfælde er deres evne til at beherske sig kun lidt større end hos de lavere

dyr. Vi har meget lidt kontrol over vort Sind.

For at opnå denne kontrol må vi tage visse fysiske midler til hjælp. Ved at bearbejde Sindet vil

vi blive i stand til at bringe det under kontrol og få det til at arbejde, som vi ønsker det, og med

tiden kan vi lede det, så dets kraft koncentreres efter vort ønske.

Den ydre verden er blot en grovere form af den indre, subtile. Den subtile er altid årsagen og den

grovere virkning. På samme måde er de ydre energier blot grovere dele af de indre, de subtile

energier. Det menneske, som har lært, hvordan man påvirker de indre energier, vil få hele naturen

under kontrol.

86

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!