RAJA YOGA - DEN TIDLØSE PSYKOLOGI - Guni ... - Visdomsnettet

Vibhuti pada
De psykiske Evners Vej
1. Koncentration (dharana) er at fiksere Sindet (chitta) på et bestemt punkt (objekt).
Uanset hvilket objekt vi vælger, er det koncentration, når vi retter Sindet mod objektet og fastholder
det der. Men det er vigtigt at pointere, at dharana ikke er den koncentration, vi i almindelighed
taler om. Ved forsøg har det vist sig, at et menneske med en stor koncentrationsevne, ved en
ihærdig indsats, ubrudt kan fiksere opmærksomheden ved et objekt i fire sekunder. Dharana er
ubrudt fikseren i mindst tolv sekunder på et valgt objekt.
2. En ubrudt strøm (fra Sindet) rettet mod objektet er meditation, dhyana.
Når vi ubrudt kan fastholde objektet i en vis tid, bevæger koncentrationen sig over i meditation
(dhyana). Der tales om et grænseområde på ca. fire minutter. Inden for disse fire minutter må
forbindelsen mellem Sind og objekt ikke brydes af andre tanker.
3. Når der udelukkende er bevidsthed om objektet for meditationen, og det (Sindet) ligesom
ikke eksisterer, er det overbevidsthed (samadhi).
Det er vigtigt at vende tilbage til processen at opfatte. Almindeligvis oplever vi et objekt uden
at ane eller registrere, at der foregår den komplicerede proces at opfatte. Sanserne bringer til
stadighed indtryk til sindet (manas), som viser det for intellekt og ego, der bor i Sindet. Det er
en handling (aktion), og reaktionen følger uvægerligt efter.
En udøver skal kunne opleve hele denne proces. Han skal kunne se, at han er adskilt fra et objekt
for derefter at intensivere sin opmærksomhed og lade sig forene med dette objekt. Processen
at opfatte bliver så intens, at Sind og objekt synes at være ét. Objektet afslører derved sine
hemmeligheder, og den dybere mening med dets tilstedeværelse åbenbarer sig. Denne mystiske
forening blev omtalt i 41.
4. Disse tre (dharana, dhyana og samadhi) kaldes under ét samyama.
Samyama er en fortsat proces, hvor udøveren ubrudt passerer fra den ene tilstand til den anden.
Det er ingen hemmelighed, at de to første tilstande er en langsommelig og træg proces for en
begynder. Udøveren vil igen og igen ”falde tilbage”. Men med tiden bliver det muligt for ham
på et øjeblik at opnå en tilstand af højere bevidsthed (samadhi). Swami Vivekanandas guru, Sri
Ramakrishna, var en usædvanlig yogi og mester. Han befandt sig til manges forundring i denne
tilstand det meste af sit voksne liv.
5. Når den (samyama) mestres, dages visdommens lys (prajnalokah).
Som tidligere nævnt er den højere bevidsthedstilstand (prajna) forbundet med visdom.
Efterhånden som denne samyama-tilstand intensiveres, bliver visdommens lys mere tydeligt.
Indsigten bliver større og større.
55