RAJA YOGA - DEN TIDLØSE PSYKOLOGI - Guni ... - Visdomsnettet

14. Alt efter, om handlingerne var gode eller onde, vil de tre (livets art, dets længde og
oplevelserne) bringe frugter i form af glæde eller smerte.
Her understreger karma-lovens gennemgribende virkning. Som en boomerang vil enhver reaktion,
uanset dens gode eller dårlige intention, falde tilbage på sin ophavsmand og vil være afgørende
for, om livet og dets oplevelser bliver til glæde eller smerte for ham.
15. For den, der har udviklet evnen til at skelne, er alt smertebringende, da forandringer, frygt
og tendenser vil bringe smerte som resultat, men også på grund af egenskabernes (gunas)
vekselvirkning og bevægelserne i Sindet).
Mennesket vil lidt efter lidt kunne udvikle en sand evne til at skelne. Han vil selv opdage, at alle
oplevelser i den forgængelige og foranderlige verden, vil bringe smerte, uanset hvor positive de i
første omgang er. Vi ønsker at være lykkelige og gør alt for at blive det. Men så længe vi er bundet
af de fem hindringer, er det ikke muligt.
Vi søger nyt, skifter ud, men denne søgen uden for os selv vil kun efterlade smerte. Gradvis
erkender vi, at vi ikke finder lykken ved at skifte fra det ene til det andet.
Enhver kender frygten for at miste det, vi har kært. Desuden er vi er bundet af vore vaner, og
vanemæssige tendenser. Det volder os smerte, når de må brydes. Det er forbundet med smerte,
nervøsitet og stress, når vi til stadighed skal tilpasse os nye situationer og leve op til mange
forskellige krav. Ifølge Patanjali bringer egenskabernes (gunas) vekselvirkning også smerte.
Alt efter, hvilken guna der er dominerende, ændres menneskets muligheder for at udfolde de
forskellige aspekter af dets karakter. Da guna ligger uden for vor kontrol, er vi til stadighed
underkastet deres ”luner”, for når de tre gunas kolliderer med hinanden, lider vi fysisk, mentalt
og psykisk. Et menneske er f.eks. fysisk meget træt (tamas er dominerende), men det er tvunget
til at yde en stor og psykisk krævende arbejdsindsats. Når et sådant menneske kommer hjem og
lægger sig for at sove (tamas), er Sindet i et sådant oprør (rajas), at søvnen, ja selv det at hvile,
er et problem.
16. Lidelser, som endnu ikke er kommet, kan og bør undgås.
I Vesten er det ikke ualmindeligt at høre: ”Lev et godt liv, hav tillid til Gud, anger dine synder og
håb på det bedste. På den måde kan du sikre dig lykken efter døden.”
Ifølge yoga-filosofien løser døden lige så lidt vore eksistentielle problemer, som en nats søvn løser
vore økonomiske problemer. Vi må stå op den næste dag og begynde der, hvor vi stoppede den
foregående. Går vi fattige i seng, kan vi ikke regne med at stå op og være rige.
Hvis vi er passive (spirituelt), bundet af begrænsninger og illusioner, kan vi ikke forvente, at
natten eller døden vil give os illumination (oplysning). Det enkelte menneske må gøre en indsats
for at opnå frihed og selverkendelse, og vi må yde denne indsats her og nu − igen og igen. Ikke i
morgen eller når døden indtræffer.
Fortid og nutid er en realitet, men fremtiden kan vi gøre noget ved, mens vi lever. Vi kan eliminere
endnu uudfoldede lidelser ved at erkende vor sande natur og rive karma-træet op med rode.
Den bedste måde at gøre det på, er ved at undgå at identificere os med det vi ser. Hvis vi virkelig
opdager, at vi er andet og mere end den fysiske krop, Sind og følelser, vil ønsket og længslen efter
at gøre os fri at binding opstå. Det er en vigtig del at en karma-yogis træning.
41