RAJA YOGA - DEN TIDLØSE PSYKOLOGI - Guni ... - Visdomsnettet

Når vi har opnået en tilstand af koncentration og stabilitet, er vi i stand til at komme igennem
med vor træning. Men processen er krævende, og udøveren vil igen og igen falde tilbage til sin
vante tilstand. Det bringer modløshed og tvivl. Så er det vigtigt at vide og forstå, at ustabilitet kan
overvindes ved udholdenhed og hengivenhed.
31. Smerte, depression, nervøsitet, dårlig vejrtrækning følger et distraheret Sind.
Denne smerte kan både være fysisk og psykisk. Dybest set er yoga et symbol på balance og harmoni.
Når vi er ude af balance, opstår der altid en reaktion, et symptom. Når dette symptom har plaget os
tilstrækkeligt længe, søger vi hjælp. En yoga-udøver betragter en psykisk svaghed som en svaghed
i Sindet og en udfordring. Gennem sin træning prøver han at stabilisere Sindet i forvisningen
om, at det kan lykkes. Det samme gør sig gældende for alle her nævnte distraktioner.
32. For at fjerne disse distraktioner bør ét emne (objekt) tages op.
Patanjali giver nu et råd, der har betydning for alle mennesker. Når vi spreder os for meget og
bliver stressede. Når vi siger ja til mere, end vi kan overkomme, reagerer krop og sind. At samle
de spredte energier i Sindet og rette dem i én retning, stabiliserer Sindet, og det støtter yogaudøveren
i en dybere søgen. I de følgende syv sutra angiver Patanjali, hvordan dette arbejde kan
udfolde sig.
33. Sindet bliver ”afklaret” (stille) ved at kultivere følelser som: venlighed, medfølelse, glæde
og neutralitet i relation til lykke, lidelse, godt og ondt.
Det er vigtigt at se på forholdet til omverdenen og hvordan vi mennesker kan undgå at svinge
som et pendul mellem modsætningerne − tiltrækning og frastødning. Herved rammes der også
en pæl igennem den forestilling, at en yogi er en egotripper, der lukker omverdenen ud. Hvis
det var tilfældet, ville der ikke være grund til at give disse anvisninger på, hvordan Sindet kan
stabiliseres i hverdagen. De egenskaber, Patanjali råder os til at forædle, opnås ikke i en passiv
tilstand. De forudsætter en aktiv psykisk holdning.
I yoga taler man om prana (vitalenergi) og om, hvor vigtigt det er at bevare og transformere denne
prana. Den energi, der ligger i et vredesudbrud kan ”flyttes” og transformeres til en højere energi.
Menneskets kemi kan ændres, og Sindet kan stilnes ved at følge de råd, der er givet her.
34. Eller ved udånding og tilbageholdelse af energi (prana).
Det ville være en begrænsning, hvis kommentarerne til denne sutra alene omhandlede udånding
og tilbageholdelse af vejret. Det korrekte er at tale om energikontrol (pranayama).
Pranayama er bl.a. kendt fra omtalen af de otte krævende åndedrætsteknikker, hvor evnen til at
tilbageholde åndedrættet spiller en stor rolle. Disse otte åndedræt kaldes også under ét pranayamas.
Men pranayama kan også opnås på anden måde end ved beherskelse af åndedrættet. Det afgørende
er, hvad der sker med den prana, som vi har adgang til bl.a. gennem åndedrættet, og hvordan vi
kan lære at få kontakt med nogle af de 72.000 energistrømme (nadi) i kroppen.
35. Når særlige sanseoplevelser bliver aktive, hjælper de til at fiksere Sindet.
Gennem meditation og anden langvarig udøvelse åbnes der for særlige sanseoplevelser. Hver af de
fem sanser kan bringe disse oplevelser, der kan være med til at opmuntre udøveren og stabilisere
Sindet, fordi de intensiveres den proces, som allerede er i gang. I nogle discipliner gives der direkte
anvisninger på, hvordan hver af de fem sanser kan intensiveres og hjælpe udøveren:
30