RAJA YOGA - DEN TIDLÃSE PSYKOLOGI - Guni ... - Visdomsnettet

More documents

Recommendations

Info

Tarotkort I, Magikeren, symboliserer evnen til at modtage kraft fra andre niveauer. Symbol for rigdom, skønhed og inspiration. Malet af sigøjneren Walrer Wegmulter. 54
Vibhuti pada De psykiske Evners Vej 1. Koncentration (dharana) er at fiksere Sindet (chitta) på et bestemt punkt (objekt). Uanset hvilket objekt vi vælger, er det koncentration, når vi retter Sindet mod objektet og fastholder det der. Men det er vigtigt at pointere, at dharana ikke er den koncentration, vi i almindelighed taler om. Ved forsøg har det vist sig, at et menneske med en stor koncentrationsevne, ved en ihærdig indsats, ubrudt kan fiksere opmærksomheden ved et objekt i fire sekunder. Dharana er ubrudt fikseren i mindst tolv sekunder på et valgt objekt. 2. En ubrudt strøm (fra Sindet) rettet mod objektet er meditation, dhyana. Når vi ubrudt kan fastholde objektet i en vis tid, bevæger koncentrationen sig over i meditation (dhyana). Der tales om et grænseområde på ca. fire minutter. Inden for disse fire minutter må forbindelsen mellem Sind og objekt ikke brydes af andre tanker. 3. Når der udelukkende er bevidsthed om objektet for meditationen, og det (Sindet) ligesom ikke eksisterer, er det overbevidsthed (samadhi). Det er vigtigt at vende tilbage til processen at opfatte. Almindeligvis oplever vi et objekt uden at ane eller registrere, at der foregår den komplicerede proces at opfatte. Sanserne bringer til stadighed indtryk til sindet (manas), som viser det for intellekt og ego, der bor i Sindet. Det er en handling (aktion), og reaktionen følger uvægerligt efter. En udøver skal kunne opleve hele denne proces. Han skal kunne se, at han er adskilt fra et objekt for derefter at intensivere sin opmærksomhed og lade sig forene med dette objekt. Processen at opfatte bliver så intens, at Sind og objekt synes at være ét. Objektet afslører derved sine hemmeligheder, og den dybere mening med dets tilstedeværelse åbenbarer sig. Denne mystiske forening blev omtalt i 41. 4. Disse tre (dharana, dhyana og samadhi) kaldes under ét samyama. Samyama er en fortsat proces, hvor udøveren ubrudt passerer fra den ene tilstand til den anden. Det er ingen hemmelighed, at de to første tilstande er en langsommelig og træg proces for en begynder. Udøveren vil igen og igen ”falde tilbage”. Men med tiden bliver det muligt for ham på et øjeblik at opnå en tilstand af højere bevidsthed (samadhi). Swami Vivekanandas guru, Sri Ramakrishna, var en usædvanlig yogi og mester. Han befandt sig til manges forundring i denne tilstand det meste af sit voksne liv. 5. Når den (samyama) mestres, dages visdommens lys (prajnalokah). Som tidligere nævnt er den højere bevidsthedstilstand (prajna) forbundet med visdom. Efterhånden som denne samyama-tilstand intensiveres, bliver visdommens lys mere tydeligt. Indsigten bliver større og større. 55
Page 2 and 3:
Den Tidløse Psykologi Raja Yoga Ko
Page 4 and 5: En Haida høvdings gravsted ved Yan
Page 6 and 7: Den tibetanske yogi Milarepa blev u
Page 8 and 9: Det er mange år siden, dette blev
Page 10 and 11: Yoga sutra hører til de universell
Page 12 and 13: Gustav Doré: Jakobs drøm. 12
Page 14 and 15: ”Poeten Valmiki underviser to ele
Page 16 and 17: universelt medium, gennem hvilket b
Page 18 and 19: adskilt fra hinanden. Søvn bliver
Page 20 and 21: I det skrift, som populært kaldes
Page 22 and 23: De tre guna kan også beskrives som
Page 24 and 25: Samadhi-tilstand 24
Page 26 and 27: Energi står her for mod, vilje, be
Page 28 and 29: Det siges at OM er den guddommelige
Page 30 and 31: Når vi har opnået en tilstand af
Page 32 and 33: ”At beherske Sindet giver en yogi
Page 34 and 35: 50. Det indtryk, som denne (sand vi
Page 36 and 37: Gustav Doré: Dante og Beatrice omr
Page 38 and 39: virkninger heraf. Karma-træet symb
Page 40 and 41: Når vi kan gøre os fri af de fem
Page 42 and 43: 17. Årsagen til det, som bør undg
Page 44 and 45: end andre. Kroppen er det mest forg
Page 46 and 47: 29. At afholde sig fra (yama), at o
Page 48 and 49: modstander − det menneske er en b
Page 50 and 51: 43. Gennem strenghed (selvdisciplin
Page 52 and 53: 52. Derved mindskes det, som dække
Page 56 and 57: 6. Den (samyama) vil foregå i stad
Page 58 and 59: fjernes, derefter tilsættes vand,
Page 60 and 61: 23. Karma er enten hurtig eller lan
Page 62 and 63: 35. (Ved samyama) på hjertet opnå
Page 64 and 65: Denne individualisering af verdensb
Page 66 and 67: trang til det. Lucifer er et eksemp
Page 68 and 69: At blive en engel: Kærlighed, kraf
Page 70 and 71: 2. Forandring fra en art til en and
Page 72 and 73: vi har taget til os, og som binder
Page 74 and 75: 16. Et objekt er heller ikke afhæn
Page 76 and 77: Hans søgen er forbi, og ethvert be
Page 78 and 79: Swami Vivekananda 78
Page 80 and 81: den næste dag. Amerika havde tabt
Page 82 and 83: Alle ortodokse indiske filosofiske
Page 84 and 85: Ved at analysere de forskellige ver
Page 86 and 87: når det drejer sig om religion, ps
Page 88 and 89: Før jeg går videre, vil jeg fort
Page 90 and 91: III Det første trin Raja-yoga er o
Page 92 and 93: til at være Selvet. Da han igen he
Page 94 and 95: Det er bedst, hvis du har råd og p
Page 96 and 97: og kunne kontrollere det, hvilke ev
Page 98 and 99: Vi finder altså enhed selv i tanke
Page 100 and 101: Al udfoldelse af kraft opstår ved
Page 102 and 103: Det siges, at når én lerklump ken
Page 104 and 105:
kræfter forbundet med den. Ingen e
Page 106 and 107:
Hvor som helst der er en udfoldelse
Page 108 and 109:
udøvelse, men allerede efter i ret
Page 110 and 111:
sine mentale energier, og Sindet bl
Page 112 and 113:
Opgiv al argumentering og andre dis
Page 114 and 115:
uden ego-følelsen. Han er ubevidst
Page 116 and 117:
fare for, at hjernen bliver forstyr
Page 118 and 119:
Når en yogi er i stand til at opfa
Page 120:
Guni Martin er født i København 1
show all

RAJA YOGA - DEN TIDLÃSE PSYKOLOGI - Guni ... - Visdomsnettet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?

RAJA YOGA - DEN TIDLÃSE PSYKOLOGI - Guni ... - Visdomsnettet