RAJA YOGA - DEN TIDLÃSE PSYKOLOGI - Guni ... - Visdomsnettet

More documents

Recommendations

Info

De tre guna kan også beskrives som tiltrækning og frastødning og balancen mellem disse to. Sattva, rajas og tamas egenskaber bliver uddybet i flere af de senere sutra bl.a. (II. 4). 17. Samprajnata samadhi følges op af: ræsonnement (vitarka) refleksion (vicara), lyksalighed (ananda) og ren Væren (sasmita). Det er en udbredt opfattelse, at samadhi er en tilstand, der nås en gang for alle. Men i yoga taler man om fire forskellige niveauer af samadhi. Den første samadhi-tilstand kaldes samprajnata-vitarka. Den bliver ofte af udøvere taget for mere end den er, fordi allerede på det niveau åbner der sig usædvanlige muligheder. Den armenske mystiker George Ivanovitch Gurdjieff siger: ”Når mennesket begynder at vågne, åbenbares muligheder, han end ikke har drømt om kunne være til stede.” De første oplevelser i samadhi er således kun begyndelsen til en endnu højere tilstand osv. Det er dog vanskeligt at forestille sig den del af yoga-sutra, der omhandler de forskellige samadhitilstande. Det er ikke almindeligt for os at se på menneskets plads i universet på den måde. Men efterhånden, som evnen til at koncentrere vor opmærksomhed vokser, afdækkes stadig mere af den virkelighed, vi søger kontakt med. Mennesket består af fem ”hylstre” (kosha): det fysiske hylster, energihylstret, det mentale hylster, intelligenshylstret og lyksalighedshylstret. Gennem disse hylstre udvider mennesket sin bevidsthed. De to første samadhi-tilstande, samprajnata og asamprajnata, er på samme niveau. På sanskrit betyder ”a” foran et ord uden. F.eks. vidya betyder viden, avidya uden viden (uvidenhed). Det vil sige, at samprajnata er med et objekt og asamprajnata er uden et objekt. I denne forbindelse er det vigtigt at omtale ordet pratyaya. Pratyaya betegner Sindets indhold her og nu (objektet). I asamprajnata samadhi er der intet pratyaya, intet objekt at knytte bevidstheden til. Bevidstheden trækkes ikke væk fra sig selv, og udøveren kan søge dybere ind i sig selv, hen mod sin egen midte. Bevidstheden overgår til en laya- (tomheds-) tilstand for derefter at ”komme ud” på den anden side, til et mere subtilt hylster. Denne laya-tilstand sammenlignes ofte med en sky. Udøveren befinder sig i et tomrum, en tåge, og skønt fuldt bevidst, må han årvågent vente med sin opmærksomhed intakt, indtil han igen er ude af ”skyen”. Det bringer ham ind i en højere bevidsthedstilstand. Eller, hvis intensiteten daler, tilbage til hans tidligere niveau. Der er som tidligere nævnt fire niveauer eller bevidsthedslag, som svarer til menneskets hylstre: I vor almindelige bevidsthed har vi forbindelse med det fysiske hylster (anna maya kosha) og energihylstret (prana maya kosha). I de tilstande, som kaldes samadhi, opnår udøveren ét efter ét kontakt med de følgende tre hylstre: Det mentale hylster (mano maya kosha), intelligenshylstret (vyana maya kosha) og lyksalighedshylstret (ananda maya kosha). Han bevæger sig gennem den ene bevidsthedstilstand efter den anden, indtil han når Selvet eller Atma, som er den fjerde og højeste samadhi-tilstand, hvor den dualistiske oplevelse af verden ophører med at eksistere. 22
For at vende tilbage til selve denne sutras ordlyd, så følges de samadhi-tilstande, som hedder samprajnata, op af ræsonneren (på det mentale niveau), refleksion (på det intellektuelle niveau), lyksalighed (på lyksalighedens niveau) og ren Væren (på Selvets niveau). Se tegning på næste side. Imellem hvert af disse niveauer må mennesket igennem en asamprajnata-tilstand. Det er en slags sikkerhedsventil, og udøveren når ikke længere, end han har kapacitet til. I den laveste samadhi-tilstand opnår mennesket evne til at ræsonnere ud fra den sande virkelighed, trænger igennem til sit mentale hylster og bliver sig det bevidst: samprajnata-vitarka samadhi. Denne mentale tilstand består af to faser, savitarka og nirvitarka ræsonneren med spørgsmål og ræsonneren uden spørgsmål. Savitarka betinger nirvitarka, men ikke omvendt. Disse to faser gentager sig også i forbindelse med refleksion (det intellektuelle niveau), hvor samadhi-tilstanden kaldes samprajnata-vicara, og hvor det at stille spørgsmål kaldes savicara og uden spørgsmål nirvicara. Dette omtales udførligt i I. 44-47. Når mennesket passerer den anden asamprajnata-tilstand, opnår han kontakt med lyksalighedshylstret. Det kaldes samprajnata sananda. En endnu dybere søgen giver mennesket adgang til Selvet, Atma. Denne tilstand kaldes samprajnata-sasmita (II. 19). 23
Page 2 and 3: Den Tidløse Psykologi Raja Yoga Ko
Page 4 and 5: En Haida høvdings gravsted ved Yan
Page 6 and 7: Den tibetanske yogi Milarepa blev u
Page 8 and 9: Det er mange år siden, dette blev
Page 10 and 11: Yoga sutra hører til de universell
Page 12 and 13: Gustav Doré: Jakobs drøm. 12
Page 14 and 15: ”Poeten Valmiki underviser to ele
Page 16 and 17: universelt medium, gennem hvilket b
Page 18 and 19: adskilt fra hinanden. Søvn bliver
Page 20 and 21: I det skrift, som populært kaldes
Page 24 and 25: Samadhi-tilstand 24
Page 26 and 27: Energi står her for mod, vilje, be
Page 28 and 29: Det siges at OM er den guddommelige
Page 30 and 31: Når vi har opnået en tilstand af
Page 32 and 33: ”At beherske Sindet giver en yogi
Page 34 and 35: 50. Det indtryk, som denne (sand vi
Page 36 and 37: Gustav Doré: Dante og Beatrice omr
Page 38 and 39: virkninger heraf. Karma-træet symb
Page 40 and 41: Når vi kan gøre os fri af de fem
Page 42 and 43: 17. Årsagen til det, som bør undg
Page 44 and 45: end andre. Kroppen er det mest forg
Page 46 and 47: 29. At afholde sig fra (yama), at o
Page 48 and 49: modstander − det menneske er en b
Page 50 and 51: 43. Gennem strenghed (selvdisciplin
Page 52 and 53: 52. Derved mindskes det, som dække
Page 54 and 55: Tarotkort I, Magikeren, symbolisere
Page 56 and 57: 6. Den (samyama) vil foregå i stad
Page 58 and 59: fjernes, derefter tilsættes vand,
Page 60 and 61: 23. Karma er enten hurtig eller lan
Page 62 and 63: 35. (Ved samyama) på hjertet opnå
Page 64 and 65: Denne individualisering af verdensb
Page 66 and 67: trang til det. Lucifer er et eksemp
Page 68 and 69: At blive en engel: Kærlighed, kraf
Page 70 and 71: 2. Forandring fra en art til en and
Page 72 and 73:
vi har taget til os, og som binder
Page 74 and 75:
16. Et objekt er heller ikke afhæn
Page 76 and 77:
Hans søgen er forbi, og ethvert be
Page 78 and 79:
Swami Vivekananda 78
Page 80 and 81:
den næste dag. Amerika havde tabt
Page 82 and 83:
Alle ortodokse indiske filosofiske
Page 84 and 85:
Ved at analysere de forskellige ver
Page 86 and 87:
når det drejer sig om religion, ps
Page 88 and 89:
Før jeg går videre, vil jeg fort
Page 90 and 91:
III Det første trin Raja-yoga er o
Page 92 and 93:
til at være Selvet. Da han igen he
Page 94 and 95:
Det er bedst, hvis du har råd og p
Page 96 and 97:
og kunne kontrollere det, hvilke ev
Page 98 and 99:
Vi finder altså enhed selv i tanke
Page 100 and 101:
Al udfoldelse af kraft opstår ved
Page 102 and 103:
Det siges, at når én lerklump ken
Page 104 and 105:
kræfter forbundet med den. Ingen e
Page 106 and 107:
Hvor som helst der er en udfoldelse
Page 108 and 109:
udøvelse, men allerede efter i ret
Page 110 and 111:
sine mentale energier, og Sindet bl
Page 112 and 113:
Opgiv al argumentering og andre dis
Page 114 and 115:
uden ego-følelsen. Han er ubevidst
Page 116 and 117:
fare for, at hjernen bliver forstyr
Page 118 and 119:
Når en yogi er i stand til at opfa
Page 120:
Guni Martin er født i København 1
show all

RAJA YOGA - DEN TIDLÃSE PSYKOLOGI - Guni ... - Visdomsnettet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?

RAJA YOGA - DEN TIDLÃSE PSYKOLOGI - Guni ... - Visdomsnettet