13.02.2014 Views

RAJA YOGA - DEN TIDLØSE PSYKOLOGI - Guni ... - Visdomsnettet

RAJA YOGA - DEN TIDLØSE PSYKOLOGI - Guni ... - Visdomsnettet

RAJA YOGA - DEN TIDLØSE PSYKOLOGI - Guni ... - Visdomsnettet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

”Der var engang en mægtig konge, hvis minister faldt i unåde. Kongen beordrede ham som straf til

at blive lukket inde øverst i et meget højt tårn. Ministeren blev nu efterladt der for at dø. Han havde

imidlertid en trofast hustru, som kom til tårnet om natten og kaldte på ham for at høre, hvad hun

kunne gøre for at hjælpe ham. Han sagde, at hun skulle vende tilbage til tårnet den næste nat med

et langt reb, noget kraftig snor, sejlgarn, silketråd, en bille samt lidt honning. Meget forundret adlød

den gode hustru sin mand og bragte ham de ønskede ting. Manden bad hende binde silketråden fast

til billen, derefter skulle hun smøre dens følehorn med en dråbe honning og sætte den fri på tårnets

væg med hovedet pegende opad.

Hun adlød anvisningen, og billen begyndte på sin lange rejse. Fordi den kunne lugte honningen

foran sig, krøb den langsomt opad i håb om at få fat i den. Til sidst nåede den tårnets top, hvor

ministeren greb billen og fik fat i silketråden. Han bad så hustruen binde sejlgarnet til den anden

ende, og efter at have trukket sejlgarnet op gentog han processen med den kraftige snor og til sidst

med rebet. Derefter var resten let, han kom ned fra tårnet ved hjælp af rebet og slap væk.”

I vor krop er åndedrættets bevægelse silketråden, ved at få hold på det og lære at kontrollere det,

kan vi gribe om sejlgarnet, som er vore tanker, og til sidst få fat i rebet, som er prana, vitalenergien.

Når vi kontrollerer prana, er friheden nået.

Vi ved intet om vor egen krop. Det nogle gør er at tage en død krop og skære i den for at lære

dens opbygning at kende. Der er endda nogle, som kan tage et levende dyr og skære det fra

hinanden for at se, hvad der er indeni. Men ingen af disse metoder giver os viden om vor egen

krop. Hvorfor ved vi så lidt om den?

Fordi vor opmærksomhed ikke er fintmærkende nok til at fange de meget subtile bevægelser, der

foregår indeni os. Vi lærer dem først at kende, når Sindet bliver mere subtilt og trænger dybere

ind i kroppen.

For at opleve de subtile bevægelser må vi begynde med de grovere, vi må have hold på det, der

sætter hele maskinen i bevægelse. Prana er det, vi skal gribe om, og åndedrættet er den meget

tydelige udfoldelse af prana. På denne måde vil vi sammen med åndedrættet langsomt trænge ind

i kroppen, og det vil gøre os i stand til at lære de subtile energier at kende, de nervestrømme, der

bevæger sig i hele kroppen. Så snart vi opfatter og lærer at føle nervestrømme, vil vi begynde at få

kontrol over dem. Sindet bliver også sat i bevægelse af disse forskellige nervestrømme, vi vil derfor

med tiden opnå kontrol over krop og Sind og gøre dem til vore tjenere. Viden er kraft, og vi må

have adgang til denne kraft. Derfor må vi begynde med pranayama, kontrol af prana. Pranayama

er et langt emne, det vil kræve tid at forklare det. Men vi vil tage det stykke for stykke.

Du vil have mulighed for gradvist at forstå, hvad hensigten med hver øvelse, og hvilke kræfter i

kroppen som sættes i bevægelse. Ved konstant træning vil du opnå alle de ting og selv få bevis for

dem. Uanset hvor mange fornuftslutninger jeg giver, er det intet bevis for dig. Du må selv erfare

dem. Når du begynder at mærke disse strømme bevæge sig overalt i kroppen, vil al tvivl forsvinde.

Men dette kræver hård træning, mindst to gange om dagen. Den bedste tid er hen ad morgenen

og mod aften − når natten glider over i dagen og dagen over i natten, for da opstår der en tilstand

af relativ ro, og din krop vil have samme tendens. Du bør drage nytte af denne naturlige tilstand

ved din udøvelse. Gør det til en regel ikke at spise, før du har gjort yoga − følelsen af sult vil bryde

din ladhed. I Indien lærer børnene, ikke at spise, før de har udført deres discipliner.

93

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!