RAJA YOGA - DEN TIDLØSE PSYKOLOGI - Guni ... - Visdomsnettet

17. Årsagen til det, som bør undgås (lidelser), er, at Seeren forenes med det, som ses.
Patanjali fremhæver endnu engang den væsentligste årsag til, at vi endnu befinder os i et ”fængsel”
og ikke har opnået den frihed, vi har mulighed for.
I del I 4. hørte vi, at Seeren er identificeret med det, han ser, medmindre han hviler i sin sande
natur. Denne lov bliver vi igen mindet om, efter omtalen af de fem hindringer (klesha).
Men det er muligt at undgå denne identifikation og stadig leve et rigt og meningsfyldt liv på
jorden, så der er al mulig grund til at gøre os fri af identifikationens lænker. I de næste to sutra
fortælles der, hvad det sete består af og hvad vi er oppe imod.
18. Det sete (den ydre verden) består af elementerne og sanseorganerne − deres natur er:
neutral, aktiv og passiv (sattva, rajas og tamas), og formålet er (at bringe) erfaring og frigørelse
til Ånden (Purusha).
Patanjali beskriver universets opbygning således:
Der er fem grove, synlige elementer (bhutas): jord, vand, ild, luft og æter. Bag disse findes fem
subtile elementer, der under ét kaldes tanmatra.
Dernæst følger sanseorganerne, som dels består af fem handlingsorganer: fødder, hænder,
udskillelses- og forplantningsorganer samt munden − desuden er der de fem kundskabsorganer:
lugte-, smags-, syns-, føle- og høresans.
Elementerne og sanseorganerne påvirkes til stadighed af de tre guna, sattva (det vi kan opfatte,
opfattelsen), rajas (det bevægelige, aktivitet), tamas (det stillestående, inerti). Formålet med de
tre gunas indbyrdes vekselvirkning er at frigøre Seeren gennem oplevelse og erfaring.
Seeren, det som ses, og processen at se (igen en trehed) er til, for at mennesket kan blive fri af
Sindets og egenskabernes dominans. I yoga tales der om en tilstand, gunatita, hvor et menneske
ikke beherskes af disse tre egenskaber (guna), men kan bruge dem, som han ønsker − de bliver
hans redskab. Enhver skole, der beskæftiger sig med universets love, indeholder loven om tre og
loven om syv under en eller anden form. I yoga danner egenskaberne (guna) en sådan trehed.
19. De tre gunas tilstande er: defineret, udefineret, kun antydet og det tegnløse.
De tre guna er universets grundsubstans, de fødes ikke og de dør ikke. De forsvinder aldrig helt,
men hviler forud for skabelsen i en umanifesteret tilstand (balance). Enhver manifestation er
således et produkt af de tre guna. De er blot ét aspekt af den store og mystiske lov om tre, der
dukker op i de mange forskellige skoler verden over.
Patanjali giver os ikke mange oplysninger om de tre gunas egenskaber, men her får vi at vide, de
enten kommer til udtryk, kun er antydede, eller ikke er synligt manifesterede.
Den manifesterede verden er, ifølge denne filosofi, en helhed af bevidsthed og stof, hvor de dybere
lag af bevidstheden udfolder sig i mere subtile former. Essensen af de tre guna er altid den samme.
Det hylster (vehikel), en guna udtrykker sig igennem, svarer til et lag af bevidstheden. Således
udtrykker ethvert lag af bevidstheden sig igennem det stoflige.
Ifølge sutra I. 17. må udøveren transcendere hvert af de fire niveauer af bevidsthed, før han kan
42