RAJA YOGA - DEN TIDLØSE PSYKOLOGI - Guni ... - Visdomsnettet

uselviskhed. Dette ene ord uselviskhed er rammen om hele menneskets liv. Hvorfor er det
nødvendigt, og hvilken energi og kraft giver det mig, hvis jeg er uselvisk? Du kalder dig selv et
rationelt menneske, en tilhænger af nyttemoralen, men hvis du ikke kan give mig en god grund
til, at jeg bør gøre nytte, siger jeg, at du er irrationel.
Vis mig, hvorfor jeg skal være god. Det gavner mig ikke, at hr. det og det opfordrer mig til
uselviskhed, det har ingen værdi for mig. Hvis jeg ved at være selvisk opnår megen lykke, kan
jeg ikke se nogen grund til ikke at være det. Men hvad er så svaret?
De, der er tilhængere af nyttemoralen, kan aldrig give det. Svaret er, at denne verden kun er en
dråbe i et uendeligt ocean, et led i en uendelig kæde.
Hvorfra fik de mennesker ideen om uselviskhed og senere talte om den og lærte den fra sig? Vi
ved, at det ikke er noget instinktivt, for dyrene med deres instinkt kender ikke til den. Det har
heller ikke noget med ræsonnering at gøre.
Ved at studere historien finder vi frem til en kendsgerning, som er ens for alle verdens store
religiøse lærere. De fastholder alle, at de har fået sandheden hinsides fra, selvom ingen af dem
har kunnet forklaret nøjagtigt hvorfra det kom.
F.eks. vil én sige, at en engel kom i form af et menneskeligt væsen med vinger og sagde til ham:
”Hør, oh menneske, dette er budskabet.” En anden siger, at en deva, et strålende væsen, viste sig
for ham. En tredje siger, at han drømte, at en af hans forfædre kom og fortalte ham visse ting,
det var alt.
Fælles for dem alle er, at de hævder, at den viden, de opnåede, kom hinsides fra og ikke fra deres
evne til at ræsonnere, men hvad siger yoga-videnskaben?
Den lærer os, at disse mennesker havde ret, når de fastslog, at al deres viden kom fra hinsides
ræsonnering, men samtidig hævder yoga, at al viden kommer inde fra mennesket selv.
Igennem yoga lærer vi, at sindet har en højere eksistenstilstand, en overbevidsthedstilstand, der
ligger hinsides ræsonneringen, og når sindet når denne højere tilstand, opnår mennesket en
transcendental viden om metafysik.
At gå hinsides ræsonneringen og transcendere menneskets almindelige natur kan til tider
ske ganske tilfældigt, uden at det menneske, som det sker for, forstår det rent videnskabeligt.
Vedkommende opdager det ved et tilfælde. Sker det, fortolkes denne erkendelse almindeligvis
som noget, der er kommet udefra. På denne måde kan der gives en forklaring på, hvordan en
inspiration eller transcendent viden kan være den samme i forskellige lande, selv om den i ét land
synes at komme gennem en engel, i et andet gennem en deva, og i et tredje direkte fra Gud.
Det er sindet, der bragte denne viden på grund af sin egen natur, men den blev udlagt i henhold
til den tro og udvikling, det menneske havde, som fremlagde den. På grundlag af dette kan vi
fastslå, at disse mennesker faktisk snublede over denne overbevidste tilstand.
Ifølge yoga er der en stor risiko ved uforberedt at opdage denne tilstand. I mange tilfælde er der
115