RAJA YOGA - DEN TIDLØSE PSYKOLOGI - Guni ... - Visdomsnettet

Når vi kan gøre os fri af de fem klesha, har vi nået en meget høj tilstand (IV. 30.) For hvert skridt
på denne vej opnår mennesket adgang til et stadig større område af bevidstheden.
11. Deres (kleshas) aktive bevægelser (vrittis) kan standses gennem meditation.
Her forklares, hvorfor meditation spiller så stor en rolle i yoga. Gennem meditation holdes
hindringerne, som uafbrudt sætter Sindet i oprør, i skak. Denne standsen er ikke en undertrykkelse,
men en form for neutraliseren. Enhver der har arbejdet med meditation i længere tid, kender til
denne proces.
Et menneske må være i stand til både at tilgive og at glemme. Hvis disse to egenskaber ikke følges,
vil stadig mere hobe sig op i Sindet i form af samskara, og de vil før eller siden resultere i fysisk
og psykisk ubalance, et menneske må reagere for at undgå, at tingene ”sætter sig”. Men er det på
længere sigt en løsning at reagere? En yogi vil sige: ”Dybest set nej. Men gennem meditation og
ikke-binding kan vi både tilgive og glemme.”
12. Handlingernes ”opbevaringssted”, (Karmasaya), har sin rod i disse fem hindringer (klesha).
De bringer alle former for oplevelser i dette eller fremtidige liv.
Karmasaya er det sted, hvor alle de latente indtryk (samskara) opbevares. Det vil bestå, så længe
et menneske eksisterer i den dualistiske verden, hvor gode og onde handlinger er en del af
menneskelivet.
Patanjali giver ikke lange forklaringer på karma og reinkarnation, men omtaler det som en
uundgåelig lov. Loven om karma er ikke en ”straffende” lov, men alt har sin pris. Som vi sår,
således høster vi. Alt, hvad vi gør, alle vore tanker og følelser, bliver optaget, som når vi skriver i
en bog, fører regnskab − og en dag må regnskabet gøres op.
13. Så længe de fem hindringer (klesha) er til stede, må de (latente handlingsindtryk) modnes
i form af livets art og længde samt oplevelse af glæde og smerte.
Så længe handlingernes opbevaringssted (Karmasaya) er aktivt, vil det bringe:
1) Livet art, dvs. de omgivelser, påvirkninger og muligheder mennesket fødes ind i.
2) Livslængden, det vil sige den tid, vi lever her på jorden. Livslængden vil igen præge …
3) − de oplevelser og erfaringer, det er muligt for os at få.
Fundamentet for et menneskes tilværelse er ikke tilfældigt, men karmisk. Det er et udbredt livssyn
ikke alene i Østen men mange andre steder i verden.
Når vi i Vesten fejlagtigt kalder karma-loven en straffende skæbne, kan det skyldes, at den blandes
med forestillingen om synd. Syndsbegrebet findes ikke i yoga. For en yogi er der ikke tale om
straf, men om en lov, vi alle er underkastet, indtil vi er i stand til at frigøre os fra den. En yogis
forhold til døden er derfor anderledes. I ”Bhagavad Gita” siger Krishna, at oplevelse af glæde og
smerte er til, for at vi kan erfare og gennem erfaring opnå viden.
Denne opgave er noget af det vigtigste, et menneske kan sætte sig for at fuldføre, set ud fra yogapsykologien.
40