RAJA YOGA - DEN TIDLØSE PSYKOLOGI - Guni ... - Visdomsnettet

VII
Pratyahara og dharana
Det 5. trin kaldes pratyahara. Hvad er det?
Du kender processen at opfatte. Først af alt er der de ydre instrumenter (øjnene, ørerne osv.),
dernæst de indre sanseorganer, som fungerer i kroppen gennem hjernens centre, desuden er der
selve Sindet. Når disse mødes og knytter sig til ydre objekter, opfatter vi dem. Det er dog meget
vanskeligt at koncentrere Sindet og kun knytte det til ét organ − Sindet er en slave.
Igen og igen siges det: vær god − vær god. Der er sikkert ikke født et barn noget sted i verden, som
ikke har hørt: ”Stjæl ikke, lyv ikke,” men ingen fortæller barnet, hvordan det kan lade være − tale
vil ikke hjælpe det. Vi lærer ikke barnet, hvordan det undgår at stjæle. Vi siger blot: ”Du må ikke
stjæle.” Men først når vi lærer barnet at kontrollere Sindet, hjælper vi det virkelig.
Alle handlinger, indre og ydre, finder sted, når Sindet forbinder sig med visse centre, som vi
kalder organerne. Frivilligt eller ufrivilligt drages Sindet mod at knytte sig til disse centre Det er
derfor, folk handler tåbeligt og føler sig elendige, hvilket de ikke ville gøre, hvis Sindet var under
kontrol. Hvis Sindet var unde kontrol ville det ikke forbinde sig til opfattelsescentrene, hvilket
ville medføre at følelse og vilje ville være under kontrol. Kan det lade sig gøre?
Troshelbrederne lærer mennesker at fornægte sorg, smerte og ondskab. Deres filosofi er ret
indirekte, men det er en del af yoga, når det lykkes dem at få et menneske til at kaste lidelserne
bort ved at fornægte dem, bruger de i virkeligheden en del af pratyahara, fordi de gør menneskets
Sind stærkt nok til at ignorere sanserne.
Ved suggestion opildner hypnotisører på lignende måde en slags sygelig pratyahara i patienten.
Det er dog kun muligt for en tid. De såkaldte hypnotiske suggestioner kan kun virke på et svagt
Sind. Og før hypnotisøren ved hjælp af fikseret stirren eller andre metoder har haft held til at
bringe personens Sind i en slags passiv, sygelig tilstand, vil hans suggestion aldrig virke.
Men en sådan kontrol, etableret i en hypnotiseret patient eller i en troshelbreders patient, er
forkastelig, fordi den fører mennesket i ruin. Det har intet at gøre med at kontrollere hjernens
centre ved hjælp af ens viljekraft. Derimod bedøves patientens Sind for en tid ved et pludseligt
slag, som en anden vilje retter mod det. Det er ikke en kontrol som at tøjle et spand fyrige hestes
vilde ridt ved muskulær kraft, men snarere at bedøve hesten for en tid ved at bede en anden om
at slå den i hovedet.
Hver gang en sådan proces sker, mister det menneske, der bliver eksperimenteret med, en del af
109