Introduktion-til-folkeret

Introduktion til folkeret
Afgørelse af en tilbageholdts folkeretlige status - krigsfangetribunaler
En tilbageholdt kombattant har ret til krigsfangestatus. Krigsfangestatus
tilkommer desuden visse civile, jf. den tredje Genève-konvention, artikel
4. Er der ved tilfangetagelsen tvivl om, hvorvidt den tilbageholdte har krav
på krigsfangestatus eller ej, skal den tilbageholdte behandles som sådan,
indtil et tribunal har afgjort, om betingelserne herfor er opfyldt, jf. den
tredje Genève-konvention, artikel 5. For stater, der har tiltrådt TP I, gælder
nu en stærkere formodning for krigsfangestatus, jf. artikel 45. Ifølge den
er det tilstrækkeligt, at den tilbageholdte eller dennes tilhørsstat påberåber
sig krigsfangestatus, eller at der i øvrigt er forhold, der tyder på en sådan
status. Også her tager et tribunal stilling i eventuelle tvivlstilfælde. Et sådant
tribunal kan være administrativt og nedsat indenfor den tilbageholdende
stats væbnede styrker. Danmark har ikke oprettet en sådan myndighed.
Civile
Indledning
Enhver, der ikke er kombattant eller tilhører væbnede styrkers permanente
sanitetspersonel eller feltpræster, er civil, jf. TP I, artikel 50, stk. 1. Folkeretten
er altså klar på dette punkt.
Det har imidlertid vist sig, bl.a. i kampen mod international terrorisme,
men også i andre counter insurgency-scenarier (COIN-scenarier), at der i
praksis alligevel vil kunne opstå situationer, hvor det ikke er ganske klart,
om en person tilhører den ene eller den anden kategori.
En sådan tvivl skal imidlertid altid komme den, som tvivlen er rettet mod,
til gode. Dvs. hvis der opstår tvivl om en tilbageholdts status, skal den
pågældende behandles som krigsfange, indtil den pågældendes status er
endeligt afklaret på grundlag af reglerne. Bliver man i forbindelse med
angreb i tvivl om, hvorvidt målet er en civil person, skal det formodes, at
der er tale om en civil.
Beskyttelse af civile
Den humanitære folkeret indeholder forskellige målgrupper i beskyttelsen
af civile. Derfor er karakteren af beskyttelsen også målrettet den enkelte
gruppe. Med bestemmelserne om beskyttelsen af civilbefolkningen i TP I er
det imidlertid nu slået fast, at der tilkommer alle civile en grundlæggende
retlig beskyttelse, der omfatter et grundlæggende forbud og en grundlæggende
forpligtelse (eller en negativt og en positivt formuleret forpligtelse).
109