Introduktion-til-folkeret

Kapitel 3
Både før og efter vedtagelsen af TP II har såvel ICRC som forskellige forfattere
forsøgt at inddæmme spørgsmålet om, hvad der udgør et militært mål,
ved at opregne lovlige militære mål i ikkeudtømmende lister, der vil blive
anvendt som inspiration til den følgende opregning.
Ifølge TP II, artikel 52, stk. 2, begrænses militære mål således til objekter,
der på grund af deres natur, beliggenhed, formål eller anvendelse bidrager
effektivt til modpartens militære indsats, og hvis totale eller delvise
ødelæggelse, neutralisering eller erobring udgør en klar militær fordel på
tidspunktet for angrebet.
Der stilles altså to betingelser. Det er ikke nok, at målet kan karakteriseres
som et objekt, der effektivt bidrager til modpartens militære indsats; målets
neutralisering skal samtidig udgøre en klar militær fordel for egne styrker
på det tidspunkt, hvor det neutraliserende angreb gennemføres.
Et objekt kan være et militært mål på grund af dets natur. Der tænkes i den
sammenhæng på objekter, der er skabt med henblik på militær anvendelse.
Militært materiel, militære installationer og militære transporter udgør
eksempler herpå.
Et objekt kan være et militært mål på grund af dets beliggenhed. Det kan
være objekter, der hindrer udsyn over kamppladsen, eller konstruktioner,
der på grund af deres placering ville give modparten eller egne styrker en
betydelig fordel i form af bedre udsyn over eller adgang til kamppladsen,
hvis der blev etableret kontrol herover - for eksempel broer.
Kriterierne formål og anvendelse sigter mod fremtidig anvendelse af objekter
under produktion eller opførelse, hvor det må stå klart, at objekterne, når
de står færdige, vil udgøre en militær fordel for modparten (formål), samt
aktuel anvendelse af objekter, der allerede på nuværende tidspunkt faktisk
anvendes af modpartens væbnede styrker (anvendelse). Eksempler kan være
hoteller eller skoler mv., der anvendes af modpartens væbnede styrker til
indkvartering, eller anden bebyggelse eller infrastruktur, der anvendes såvel
af civile som af modpartens væbnede styrker. I sådanne tilfælde anvendes
betegnelsen ”dual use”. Objekterne er altså civile af natur, men anvendes af
modpartens væbnede styrker.
130