Introduktion-til-folkeret
Introduktion-til-folkeret
Introduktion-til-folkeret
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Kapitel 3<br />
I dette kapitel behandles spørgsmålet om, hvornår der foreligger en væbnet<br />
konflikt, og hvilke forpligtelser der træder i kraft, når det er <strong>til</strong>fældet. På<br />
grund af den betydelige forskel i reguleringen af internationale og ikkeinternationale<br />
væbnede konflikter behandles desuden spørgsmålet om, hvordan<br />
det afgøres, om der er tale om en konflikt af den ene eller den anden karakter.<br />
De forskellige konfliktkategorier<br />
International væbnet konflikt<br />
Der foreligger international væbnet konflikt, når stater er konfliktparter.<br />
Ikke-internationale eller interne væbnede konflikter<br />
Foreligger der en væbnet konflikt, hvorunder ikke-statslige væbnede grupper<br />
udgør mindst den ene part i konflikten, karakteriseres konflikten som<br />
en ikke-international eller intern væbnet konflikt. Disse konflikter kan igen<br />
underinddeles i tre grupper:<br />
a. De væbnede konflikter, der finder sted mellem en stat og en eller flere<br />
ikke-statslige væbnede grupper, hvor de ikke-statslige aktører kæmper<br />
mod koloniherredømme og fremmedbesættelse eller mod racistiske<br />
regimer i udøvelsen af deres ret <strong>til</strong> selvbestemmelse, sådan som den er<br />
beskrevet i FN-pagten. I disse konflikter vil TP I kunne finde anvendelse,<br />
hvis den ikke-statslige aktør meddeler <strong>til</strong> depositarstaten Schweiz,<br />
at man forpligter sig <strong>til</strong> at anvende konventionerne overfor en statslig<br />
konfliktpart, der har <strong>til</strong>trådt TP I (for eksempel PLO overfor Israel).<br />
b. De væbnede konflikter, der finder sted mellem en eller flere stater samt<br />
eventuelt ikke-statslige væbnede grupper på den ene side og en eller<br />
flere ikke-statslige væbnede grupper på den anden side (eksempelvis<br />
konflikten i Afghanistan efter Bonn-aftalen eller konflikten mellem<br />
Rusland og Tjetjenien). I disse konflikter vil TP II kunne finde anvendelse.<br />
c. De væbnede konflikter, der slet ikke involverer en stat som part. Her<br />
gælder fællesartikel 3 <strong>til</strong> Genève-konventionerne. Som eksempel herpå<br />
kan nævnes Somalia, hvor en statsmagt i opløsning muliggør væbnede<br />
opgør mellem en række oprørsgrupper med forskellige dagsordener,<br />
herunder United Somali Congress/Somali National Alliance, The<br />
Rahanweyn Resistance Army, The Somali National Movement og The<br />
Somali Salvation Democratic Front.<br />
90