Introduktion-til-folkeret

Kapitel 3
I dette kapitel behandles spørgsmålet om, hvornår der foreligger en væbnet
konflikt, og hvilke forpligtelser der træder i kraft, når det er tilfældet. På
grund af den betydelige forskel i reguleringen af internationale og ikkeinternationale
væbnede konflikter behandles desuden spørgsmålet om, hvordan
det afgøres, om der er tale om en konflikt af den ene eller den anden karakter.
De forskellige konfliktkategorier
International væbnet konflikt
Der foreligger international væbnet konflikt, når stater er konfliktparter.
Ikke-internationale eller interne væbnede konflikter
Foreligger der en væbnet konflikt, hvorunder ikke-statslige væbnede grupper
udgør mindst den ene part i konflikten, karakteriseres konflikten som
en ikke-international eller intern væbnet konflikt. Disse konflikter kan igen
underinddeles i tre grupper:
a. De væbnede konflikter, der finder sted mellem en stat og en eller flere
ikke-statslige væbnede grupper, hvor de ikke-statslige aktører kæmper
mod koloniherredømme og fremmedbesættelse eller mod racistiske
regimer i udøvelsen af deres ret til selvbestemmelse, sådan som den er
beskrevet i FN-pagten. I disse konflikter vil TP I kunne finde anvendelse,
hvis den ikke-statslige aktør meddeler til depositarstaten Schweiz,
at man forpligter sig til at anvende konventionerne overfor en statslig
konfliktpart, der har tiltrådt TP I (for eksempel PLO overfor Israel).
b. De væbnede konflikter, der finder sted mellem en eller flere stater samt
eventuelt ikke-statslige væbnede grupper på den ene side og en eller
flere ikke-statslige væbnede grupper på den anden side (eksempelvis
konflikten i Afghanistan efter Bonn-aftalen eller konflikten mellem
Rusland og Tjetjenien). I disse konflikter vil TP II kunne finde anvendelse.
c. De væbnede konflikter, der slet ikke involverer en stat som part. Her
gælder fællesartikel 3 til Genève-konventionerne. Som eksempel herpå
kan nævnes Somalia, hvor en statsmagt i opløsning muliggør væbnede
opgør mellem en række oprørsgrupper med forskellige dagsordener,
herunder United Somali Congress/Somali National Alliance, The
Rahanweyn Resistance Army, The Somali National Movement og The
Somali Salvation Democratic Front.
90