Introduktion-til-folkeret

Introduktion til folkeret
ede dog ikke at presse alle sine centrale punkter igennem. Dette gjaldt især
anklagerens rolle, som ifølge USA skulle kontrolleres af Sikkerhedsrådet,
hvor USA har vetoret. Det amerikanske argument lød, at domstolen og
medlemslandene måtte sikres mod eventuelt politisk misbrug. Amerikanske
politikere pegede i denne sammenhæng på USA’s globale rolle og USA’s
militære tilstedeværelse i hele verden og involvering i mange konflikter.
Desuden har nogle amerikanere mere principielle argumenter mod at tilslutte
sig ICC, fordi man ikke kan forestille sig, at amerikanske soldater og
politikere skulle kunne kontrolleres af en international domstol. USA endte
derfor med som et af syv lande at stemme mod oprettelsen af domstolen
som uafhængig institution.
USA indtog efterfølgende i Bush-regeringens første år en decideret anti-
ICC-position. Der var udpræget ideologisk modstand mod ICC, og man
sigtede eksplicit mod at ødelægge domstolens fremtid ved at modarbejde
den. USA deltog ikke længere i ICC-møder og indførte en række aggressive
tiltag for både at underminere domstolen og at presse lande, der støttede
ICC - dog uden større held. I løbet af kort tid tilsluttede et betydeligt antal
lande sig domstolen, herunder nogle af USA’s tættest allierede, og EU vedtog
endda en politik for aktivt at modarbejde USA’s anti-ICC-tiltag. Spørgsmålet
er, om ikke USA’s modstand har styrket domstolen, fordi domstolen ikke
fremstod som et rent vestligt redskab, men som en uafhængig institution,
der ikke var styret af USA.
Allerede i Bush-regeringens anden embedsperiode gennemførte USA et
kursskifte mod et mindre ideologisk og mere pragmatisk forhold til ICC.
USA undlod for eksempel at blokere for Sikkerhedsrådets henvisning af
Darfur-situationen til ICC i 2005, fordi Bush-regeringen selv stærkt havde
kritiseret forholdene i Darfur og domstolen muligvis kunne fungere som
nyttigt instrument i denne krise. Under Obama-regeringen er USA kommet
endnu tættere på domstolen og deltager også igen som observatør i
alle ICC-møder og -forhandlinger. Faktisk stiller USA ofte med den største
af alle delegationer, deltager på højt embedsmandsniveau og engagerer sig
konstruktivt i debatterne. USA taler også i FN og andre sammenhænge
positivt om ICC’s arbejde og støtter domstolen aktivt i forhold til anholdelsen
af eftersøgte personer som for eksempel lederne af rebelgruppen
Lord’s Resistance Army i Uganda. Der er dog intet, som tyder på, at USA
vil overveje at tilslutte sig ICC - faktisk har Obama-regeringen ikke engang
ophævet alle de ICC-fjendtlige tiltag, som Bush i sin tid indførte. USA er
dermed stadigvæk afskåret fra at støtte domstolen finansielt - endda når ICC
173