Introduktion-til-folkeret

Kapitel 1
Domstolsafgørelser
Statutten for Den Internationale Domstol, artikel 38, § 1 (d), inkluderer
domstolsafgørelser og ”teachings” - eller akademiske værker - som ”subsidiary
means” til fortolkning af folkeretten. Stater vil ofte benytte sig både af tidligere
domstolsafgørelser og af akademiske fortolkninger i deres argumentation
for en sag, mens domstole som regel ikke benytter sig af sidstnævnte. 88
Selvom afgørelser ved flere domstole kun er gældende for parterne i en aktuel
tvist, vil en domstol ofte henvise til tidligere egne afgørelser og komme til
et lignende resultat i en ny sag, som det bl.a. ses ved Den Internationale
Domstol, 89 der i senere afgørelser har henvist til bl.a. Nicaragua-sagen. 90
Soft law
Alan Boyle beskriver soft law som ”simply a convenient description for a
variety of non-legally binding instruments used in contemporary international
relations by States and international organizations”. 91 Soft law kan
med denne definition sættes direkte overfor hard law, som for eksempel
traktater og sædvaneret, der er direkte bindende for stater. Soft law kan
bl.a. findes i FN’s generalforsamlingsresolutioner, der som sådan ikke er
bindende for stater, men som kan indikere, hvad store dele af verdenssamfundet
betragter som en gældende retsoverbevisning. Resolutioner
udgør ikke i sig selv hverken en traktat eller sædvaneret, men kan særligt
i de tilfælde, hvor de er vedtaget med enstemmighed eller med stort stemmeflertal,
være udtryk for en følelse af retlig forpligtethed, som på længere
sigt, hvis det kobles med generel statspraksis, kan skabe sædvaneret. Den
Internationale Domstol har i den forbindelse udtalt, at ”General Assembly
resolutions, even if they are not binding, may sometimes have normative
value. They can, in certain circumstances, provide evidence important for
establishing the existence of a rule or the emergence of an opinio juris”. 92
Dette ses bl.a. ved den enstemmige vedtagelse af 2005 World Summit
Outcome, 93 der i § 138-140 refererer til forpligtelsen i responsibility to
(88) Thirlway i Evans (red.), International Law, s. 110.
(89) Statutten for Den Internationale Domstol, artikel 59: ”The decision of the Court
has no binding force except between the parties and in respect of that particular case.”
(90) Se for eksempel ICJ, Armed Activities on the Territory of the Congo (New Application:
2002) (Democratic Republic of the Congo v. Rwanda), Jurisdiction and Admissibility,
Judgment of 3 February 2006, I.C.J. Reports 2006, s. 6, § 25.
(91) Boyle, ”Soft law in International Law-Making” i Evans (red.), International Law
(Oxford: Oxford University Press 2010:3), s. 122.
(92) ICJ, Legality of the Threat or Use of Nuclear Weapons, Advisory opinion of 8 July
1996, I.C.J. Reports 1996, s. 226, § 70.
(93) Kan ses på http://www.un.org/summit2005/documents.html.
34