Introduktion-til-folkeret

Introduktion til folkeret
Ikke-internationale væbnede konflikter
Ovenfor er den humanitære folkerets regler i interne væbnede konflikter
kort gennemgået. Det er væsentligt at understrege, at der i langt de fleste
interne væbnede konflikter i folkeretten ikke er etableret et ligeværdigt
forhold mellem parternes væbnede styrker. Ikke-statslige aktører i en
væbnet konflikt, der ikke samtidig tilhører en statslig part i konflikten, er
i folkeretten ikke begunstiget med status og privilegier som kombattanter.
Det indebærer imidlertid ikke så mange folkeretlige konsekvenser, udover
at tilbageholdte ikke nyder godt af krigsfangestatus, men i stedet omfattes
af mindstekravene om human behandling.
Det antages, at medlemmer af ikke-statslige aktørers væbnede grupper i en
intern væbnet konflikt kan tilbageholdes, indtil kamphandlingerne ophører,
også selvom det ikke udtrykkeligt fremgår af konventionerne. Antagelsen
bygger bl.a. på en betragtning om, at når fællesartikel 3, stk. 1, forudsætter,
at personer kan deltage aktivt i kamphandlingerne, og hermed bliver lovlige
militære mål så længe deltagelsen varer, må der heri ligge en autorisation
til at gøre det mindre, nemlig at tilbageholde. Tilsvarende forudsætningsvist
artikel 2, stk. 2, og artikel 4-5 i TP II. Såvel fællesartikel 3 som TP II indeholder
desuden regler om minimumsbeskyttelse af tilbageholdte.
Reglerne om beskyttelse af civile, sanitetspersonel og nødhjælpspersonel
er med TP II i det væsentlige overført til interne væbnede konflikter.
Fredsoperationer
De regler, der er gennemgået ovenfor, følger af den humanitære folkeret, der
relaterer sig til de særlige vilkår, der gør sig gældende i væbnet konflikt. De er
derfor ikke anvendelige i scenarier, hvor der ikke foreligger væbnet konflikt.
I sådanne fredsoperationer vil et mandat fra FN’s Sikkerhedsråd ofte tillægge
den FN-mandaterede styrke nogle beføjelser til magtanvendelse
for at gennemtvinge et mandat. Denne magtanvendelse vil kunne bringe
parterne i - eventuelt momentan - væbnet konflikt. I andre tilfælde vil magtanvendelsen,
herunder fordi den er rettet imod uorganiserede civile, eller
fordi intensiteten ikke berettiger til at bringe reglerne for væbnet konflikt i
anvendelse, være af en karakter, der gør, at visse menneskerettigheder vil
finde anvendelse på magtanvendelsen og den eventuelle tilbageholdelse,
ligesom afsender- og modtagerstaternes lovgivning vil finde anvendelse i
nærmere bestemt omfang.
121