Introduktion-til-folkeret

Introduktion til folkeret
magtanvendelse var, at den kuwaitiske regering var blevet væltet i et kup,
og at den nye regering havde bedt Irak om hjælp. Dette argument blev dog
hurtigt afvist, da det viste sig, at emiren af Kuwait havde overlevet, og også
på baggrund af den stærke modstand, som kuwaitere ytrede imod invasionen.
Dernæst forsøgte Hussein sig med argumentet om, at Irak historisk
havde gjort krav på Kuwait, og at dette også var fremført af alle tidligere
irakiske regeringer, og at Irak nu blot forsøgte at gøre dette krav gældende.
Denne forklaring blev mødt med kraftig modstand fra det internationale
samfund, særligt fra USA, Storbritannien og Sovjetunionen, hvilket ledte
til vedtagelsen af Sikkerhedsrådsresolution 660, der fordømte invasionen,
forlangte irakisk tilbagetrækning, betegnede situationen som en trussel
mod international fred og sikkerhed, jf. FN-pagtens artikel 39, og dermed
satte kapitel VII i kraft. 162 Dette blev efterfulgt af Sikkerhedsrådsresolution
661, der autoriserede bindende økonomiske sanktioner mod Irak. På dette
tidspunkt var der generelt international støtte til sanktionerne og til at
fordømme Iraks invasion af Kuwait som en overtrædelse af artikel 2, stk. 4.
Et andet eksempel på magtanvendelse, der blev retfærdiggjort som en undtagelse
fra magtanvendelsesforbuddet, var NATOs bombninger af serbiske
stillinger i Kosovo og Serbien i 1999. Da det stod klart, at FN’s Sikkerhedsråd
ikke ville kunne nå til enighed om en resolution, der autoriserede et
angreb for at beskytte civilbefolkningen, besluttede NATOs medlemsstater
at iværksætte Operation Allied Force uden et FN-mandat. I princippet
giver FN-pagten kun mulighed for, at dette kan gøres ved selvforsvar, hvis
der ikke er en sikkerhedsrådsresolution, 163 men da dette ikke var tilfældet,
argumenterede de deltagende NATO-stater imod en overtrædelse af magtanvendelsesforbuddet
i FN-pagtens artikel 2, stk. 4, ved at hævde, at der var
exceptionelle omstændigheder, der retfærdiggjorde væbnet intervention.
Daværende USA-præsident Bill Clinton hævdede, at de serbiske styrker var
i gang med at begå folkedrab på den kosovoalbanske befolkning i Kosovo,
og at dette måtte stoppes. 164 Storbritanniens premierminister Tony Blair
udtalte i House of Commons, at:
(162) Se A. Mark Weisburd, Use of Force – the Practice of States Since World War II
(Penn State Press 1997), s. 55-58.
(163) Se Final Report to the Prosecutor by the Committee Established to Review the
NATO Bombing Campaign Against the Federal Republic of Yugoslavia, International
Criminal Tribunal for the Former Yugoslavia, http://www.icty.org/sid/10052#IVA4.
(164) Se bl.a. The White House, Office of the Press Secretary, Press Conference by
the President, 25. juni 1999, http://clinton6.nara.gov/1999/06/1999-06-25-pressconference-by-the-president.html.
55