Introduktion-til-folkeret

Kapitel 6
Netop derfor fokuseres der i dag på bekæmpelsen af straffrihed i forbindelse
med genopbygningen af postkonfliktsamfund. Hvis rule of law skal
(gen)etableres, er det afgørende, at overgreb mod basale normer bliver
sanktioneret. Samtidig står det klart, at beslutningen om at retsforfølge
statsoverhoveder og førende militærledere for deres involvering i forbrydelser
mod menneskeheden ikke er uden konsekvenser. ICC udfordrer som
uafhængig og permanent domstol den klassiske suverænitetsforståelse og
påvirker igangværende konflikter i for eksempel Sudan og Libyen. Opgøret
med straffrihed har derfor også fremkaldt modstand.
For Danmark står ICC centralt i forhold til en række udenrigspolitiske
målsætninger. ICC bekæmper straffrihed for de alvorligste internationale
forbrydelser, ligesom domstolen fremmer god regeringsførelse, den internationale
retsorden og overholdelsen af menneskerettigheder. Samtidig kan
ICC styrke rule of law i relevante lande ved at genoprette tilliden til institutioner
og normer og ved at fremme kapacitetsopbygning i det pågældende
nationale retssystem. Danmark har siden ICC’s oprettelse i 2002 været en
af domstolens stærkeste støtter og ydet både finansiel, praktisk og politisk
bistand. Der findes mange eksempler på dette: Danmark er et af de få lande,
der har indgået en aftale med domstolen om, at dømte krigsforbrydere
kan afsone deres straf i et dansk fængsel. I 2005-2006 var Danmark - mens
landet var ikkepermanent medlem i FN’s Sikkerhedsråd - med til at skabe
den politiske vilje til at henvise Darfur-situationen fra Sikkerhedsrådet til
ICC - på trods af USA’s oprindelige modstand. I forbindelse med forberedelserne
til klimatopmødet i København i december 2009 gjorde den danske
regering det klart, at man agtede at effektuere domstolens arrestordre mod
Sudans præsident Umar Hassan Ahmad al-Bashir, hvis han skulle møde op
til forhandlingerne. Endelig kan det nævnes, at Danmark siden 2009 har
været en nøgleaktør i et initiativ om at kæde ICC’s virke bedre sammen med
multi- og bilaterale forsøg på at bygge velfungerede retssystemer i udviklingslande.
Der er derfor også fra et dansk perspektiv mange gode grunde
til at beskæftige sig med ICC og til at forstå domstolens virke.
Dette kapitel ser nærmere på, hvilke kompetencer ICC har, og hvad domstolen
har præsteret siden sin oprettelse i 2002. Kapitlet analyserer desuden
nogle af de kontroverser, der er opstået undervejs, og belyser især den
amerikanske og afrikanske kritik af domstolen, ligesom diskussionen om
sammenhængen (eller modsætningen) mellem at retsforfølge de alvorligste
internationale forbrydelser og forsøgene på at opnå en fredsaftale.
160