Introduktion-til-folkeret

Kapitel 7
Genèvekonventions regler om behandling af tilbageholdte. Københavns Byret
fandt alle fem delvist skyldige i den rejste tiltale for overtrædelse af den militære
straffelov, men byretten bestemte, at straffen med henvisning til straffeloven, § 83,
skulle bortfalde på grund af formildende omstændigheder. De tiltalte ankede til
frifindelse, og den militære anklagemyndighed ankede samtidig til domfældelse
efter anklageskriftet samt til skærpelse. Ved Østre Landsrets ankedom blev alle
tiltalte frifundet, enten af bevismæssige grunde, eller fordi de beviste dele af
tiltalen ikke kunne anses for at være grove tilsidesættelser af pligter i tjenesten,
hvorfor der efter ændringen af den militære straffelov 1. januar 2006 ikke var
tale om overtrædelser af den militære straffelov. 328
Undersøgelser af hændelser, hvor kamphandlinger har medført utilsigtet
følgeskade på civile (CIVCAS)
En særlig gruppe sager udgør Auditørkorpsets undersøgelser af kamphandlinger,
hvor der er mistanke om, at en kamphandling som en utilsigtet følgevirkning
har medført, at civile er blevet dræbt eller såret i forbindelse med kamphandlingen
(CIVCAS). 329 Undersøgelserne gennemføres med det formål at doku-
(328) Ugeskrift for Retsvæsen 2006, s. 2926.
(329) Efter proportionalitetsprincippet, jf. nærmere TP I, artikel 57, stk. 2, litra a
(iii), og litra b, er der kun tale om en overtrædelse af den humanitære folkeret, hvis
følgeskadevirkningen på civile står i et urimeligt (”ikkeproportionalt”) forhold til den
militære fordel, som tilsigtedes ved angrebet (”hvis angrebet må forventes at forårsage
tilfældige tab blandt civile, eller skade på civile, skade på civile genstande eller en kombi nation
deraf, som ville overstige den forventede konkrete eller direkte militære fordel”). Det kan
derfor diskuteres, om det overhovedet efter folkeretten eller dansk ret kan kræves, at
mistanker om CIVCAS bliver undersøgt af Auditørkorpset som militære straffesager,
da det normalt er en betingelse for at indlede en strafferetlig undersøgelse, at der foreligger
en mistanke om et strafbart forhold. Denne betingelse er formelt set kun opfyldt
i sager, hvor der på forhånd er en formodning om, at følgeskadevirkningen har været
urimelig (”disproportional”) i forhold til den militære fordel. Andre lande gennemfører
i konsekvens heraf typisk kun såkaldt administrative undersøgelser, som kan gennemføres
af en militær enhed, uden at myndigheder svarende til Auditørkorpset bliver
involveret. Auditørkorpset har alligevel valgt at undersøge alle mistanker om CIVCAS
under kamphandlinger i Afghanistan, som Auditørkorpset har fået kendskab til, indenfor
strafferetsplejens rammer, også selvom der ikke på forhånd i den konkrete sag
bestod en mistanke om et strafbart forhold. Auditørkorpset undersøger derimod ikke
hændelser, hvor fjendtlige kombattanter er blevet dræbt i kamp, medmindre konkrete
omstændigheder tyder på, at den humanitære folkeret er overtrådt i forbindelse med
kamphandlingen. Retsstillingen er således forskellig fra den situation, hvor en soldat
i en international mission, hvor der ikke foreligger væbnet konflikt, anvender våbenmagt
og dræber eller sårer en civil person. I disse sager indleder Auditørkorpset på
grund af det forskellige folkeretlige udgangspunkt altid og automatisk en undersøgelse
indenfor strafferetsplejens rammer med henblik på at afklare, om gældende regler for
magtanvendelse i selvforsvar er overholdt. Auditørkorpset har tidligere gennemført
sådanne undersøgelser på baggrund af våbenanvendelser under operationer i Kosovo
(2000) og i Irak (2003-2004).
198