Introduktion-til-folkeret

Introduktion til folkeret
Sagen vedrørte en konstabel, der - efter at have haft flere dage til at tænke
over situationen - nægtede at deltage i patruljekørsel i det danske ansvarsområde
med den begrundelse, at han ikke ville sætte sit liv på spil. Retten
lagde til grund, at tiltaltes lydighedsnægtelse fremtrådte som velovervejet
og ikke som et udslag af psykiske problemer. Retten fremhævede herefter
som en skærpende omstændighed, at nægtelsen skete under tjeneste som
udsendt til et område, hvor trusselsniveauet hele tiden var højt, herunder da
den tiltalte blev udsendt. Retten lagde ved sin afgørelse desuden til grund,
at tiltaltes adfærd kunne svække lydigheden hos andet udsendt personel.
Endelig bemærkede retten, at den militære lydighedspligt måtte anses for
helt central for forsvaret, og at det netop i farlige situationer er af afgørende
betydning, at soldater følger ordrer. Retten fastsatte herefter straffen efter
den militære straffelovs § 11, stk. 2, til ubetinget fængsel i fire måneder. 337
Auditørkorpset har endnu ikke påberåbt sig de skærpede strafferammer
under væbnet konflikt i forbindelse med militære straffesager om operationerne
i Afghanistan. Dette hænger til dels sammen med, at de eksisterende
strafferammer i vidt omfang allerede indeholder hjemmel til at udmåle
længere fængselsstraffe, og at der i øvrigt trods fem års krigsdeltagelse i
Helmand-provinsen kun i meget få tilfælde er sket overtrædelser af den
militære straffelov af en sådan grov beskaffenhed, at det har været nødvendigt
at søge sagerne afgjort med fængselsstraf. I et antal tilfælde er bøder
for overtrædelse af den militære straffelov, § 27, og andre bestemmelser
i den militære straffelov dog blevet skærpet væsentligt, med henvisning
til at overtrædelsen har fundet sted under international tjeneste i et missionsområde,
hvor danske soldater jævnligt er i kamp. Dette har således
også været tilfældet i et antal sager om vagtforseelser begået under tjeneste
i Afghanistan.
(337) Sagen er omtalt i Auditørkorpsets årsberetning for 2006, s. 20.
203