Introduktion-til-folkeret

Kapitel 3
i Jugoslavien mellem statslige styrker og den kosovo-albanske frihedsbevægelse
UCK. Konflikten kunne på det tidspunkt karakteriseres som en
intern væbnet konflikt. Konflikten udviklede sig til senere at involvere bl.a.
NATO-landene i forsvar af civilbefolkningen i Kosovo, hvorved konflikten
blev international, da den involverede bl.a. NATO-stater på den ene side
og Jugoslavien på den anden.
I det hele taget er opløsningen af Jugoslavien i årene 1992-2006 et godt
eksempel på, hvordan konflikters karakter ændrer sig over tid, hvorved den
folkeretlige karakteristik af dem ændres tilsvarende: Konflikten begyndte
som en intern løsrivelseskonflikt, hvor en række delområder søgte autonomi.
I takt med at nogle af disse delområder - Slovenien, Kroatien samt
Bosnien-Hercegovina - opnåede status som selvstændige stater, ændrede
konflikten karakter til international væbnet konflikt. Sovjetunionens opløsning
indebar også i et vist omfang løsrivelseskonflikter, der på samme
vis kan siges at være indledt som interne konflikter, og som undervejs
ændrede karakter. Sovjetunionens opløsning havde imidlertid sin helt egen
konfliktdynamik, og statsdannelsesprocessen i det tidligere Sovjetunionen
er formentlig endnu ikke afsluttet.
Blandede væbnede konflikter
Det er heller ikke sjældent, at en hel region hærges af forskellige væbnede
konflikter, der i et vist omfang er indbyrdes relaterede.
Som eksempel herpå har der i Den Demokratiske Republik Congo siden
1996 fundet et antal konflikter sted i det, der er blevet kaldt den afrikanske
verdenskrig, mellem en lang række forskellige stater, herunder Angola,
Uganda, Rwanda, Zambia, Namibia, Den Demokratiske Republik Congo
og Zimbabwe, og en lang række ikke-statslige aktører.
Et mere afgrænset aktuelt eksempel er konflikterne i Libyen. De blev
indledt med væbnede kampe mellem oprørere og Gadaffi-tro styrker (der
repræsenterede staten Libyen). Kampene udviklede sig til en egentlig intern
væbnet konflikt mellem de to parter. Med resolution 1973 af 19. marts 2011
autoriserede FN’s Sikkerhedsråd anvendelse af alle nødvendige midler for
at etablere og håndhæve en flyveforbudszone og beskytte civile og civilt
befolkede områder imod angreb eller trusler. En koalition af stater og senere
NATO påtog sig denne opgave. Hermed opstod en international væbnet
konflikt mellem staten Libyen og koalitions- og NATO-landene, som var
92