Introduktion-til-folkeret

Introduktion til folkeret
Kapitel 5
Folkeretten og det operative miljø
Af Michael Jedig Jensen
Folkeretten er ikke altid ligetil. Selv bag skrivebordene kan der opstå
uenighed om tolkning og forståelse af folkeretten, ligesom det ses på så
mange andre juridiske felter. Et aktuelt eksempel omhandler direkte deltagelse
i fjendtligheder, hvor ICRC har lavet et studie på baggrund af fire års
konsultationer med eksperter fra forskellige stater verden over. Til trods
herfor er ikke alle stater tilfredse med tolkningen, herunder særligt graden
af beskyttelse givet til civile, der deltager i fjendtligheder. Dette kapitel
handler dog ikke om, hvordan vi bør tolke bestemte paragraffer, men vil i
stedet beskæftige sig med mødet mellem konvention og tolkning der, hvor
folkeretten konfronterer og udfordrer mennesket. Én ting er nemlig i fred
og ro at læse og forstå folkeretten, analysere sig frem til, hvordan man på
strategisk niveau forestiller sig, at folkeretten skal håndteres i den samlede
mission, og derefter implementere den i sine operationsplaner på det taktiske
niveau. Noget andet er, når soldatens folkeretlige viden konfronteres
med situationer, der ikke udspiller sig som i de indøvede scenarier, og som
afprøver soldatens tålmodighed, etik, viden og professionalisme. Det afgørende
spørgsmål er derfor, hvordan man forbereder sig på det uventede og
dermed mødet mellem folkerettens regelsæt og de mere komplekse forhold,
der ofte gør sig gældende på kamppladsen.
Folkeretten i praksis
Konflikter håndteres på flere niveauer. Folketing, regering, internationale
organisationer, partnernationer, involverede ministerier og alle de militære
niveauer og instanser gør det til en kompleks affære og dermed lige
så komplekst, hvis alle interaktioner skal behandles her. Derfor vil denne
fremstilling operere med tre overordnede niveauer eller snarere processer,
hvor folkeretten omsættes fra traktater, konventioner, deklarationer,
protokoller og ikke mindst sædvaneret til rules of engagement (ROE’s),
149