Introduktion-til-folkeret

Introduktion til folkeret
politisk indblanding fra den nationale regering kan være for et forsøg på
at skabe retfærdighed. På længere sigt er positiv komplementaritet dog
altafgørende for, at kampen mod straffrihed kan vindes - ICC alene vil fejle.
De europæiske lande peger som regel på komplementaritetsprincippet
som argument for, at USA kunne tilslutte sig domstolen uden at skulle
være bekymret for selv at komme i domstolens søgelys - eftersom USA’s
retssystem selvfølgelig er i stand til og har viljen til selv at retsforfølge eventuelle
overtrædelser af folkeretten. Det skal dog bemærkes, at det i sidste
omgang altid er ICC, der vurderer, om et land faktisk udviser vilje og evne
til at retsforfølge relevante sager - og denne procedure har USA ikke tillid
til. Kenya har i den førnævnte situation opfordret domstolen til at opgive
sagerne ved ICC, men uden held. ICC’s dommere vurderede, at Kenya ikke
har demonstreret tilstrækkelig vilje til at føre sager, der vedrører valget, ved
nationale domstole. Derimod er der aktuelt i Libyen ingen tvivl om, at det
nye regime gerne selv vil retsforfølge Saif al-Islam Moammar al-Gaddafi
og Abdullah al-Senussi - spørgsmålet, som skal besvares endeligt ved ICC,
er, om Libyen efter årtiers diktatur også har evnen til at give de tiltalte en
fair rettergang.
Alvorsprincippet refererer til en anden overvejelse, anklageren må gøre
sig, inden vedkommende kan starte en sag ved ICC. ICC-traktaten tager
afsæt i de alvorligste internationale forbrydelser, og derfor har ICC’s anklagemyndighed
udviklet en anklagestrategi, som fokuserer på de handlinger,
som på grund af deres omfang eller karakter opfylder alvorsprincippet. Det
betyder, at ikke alle handlinger, som ellers for eksempel vil kunne kategoriseres
som krigsforbrydelser, vil blive retsforfulgt ved ICC, men kun de,
som betragtes som alvorlige nok. Anklagestrategien skal selvfølgelig ses
sammen med domstolens begrænsede ressourcer (budgettet for 2012 var
108 millioner euro), men også ud fra den grundlæggende overvejelse, at
ICC skal fokusere på de gerningsmænd, der har det overordnede ansvar, og
på de forbrydelser, som virkelig kræver international involvering.
I domstolens praksis har anklageren med henblik på alvorsprincippet valgt
ikke at retsforfølge britiske soldater, som beskyldtes for at have dræbt flere
civile under Irakkrigen. Denne beslutning blev kritiseret, fordi der var tale
om forbrydelser begået af regeringssoldater på fremmed territorium i en
omstridt operation. På den anden side har anklageren rejst tiltale mod tre
rebelførere fra Darfur-provinsen i Sudan, som menes at være ansvarlige for
drabet på tolv soldater fra AU, som under et FN-mandat udførte opgaver
169