Introduktion-til-folkeret
Introduktion-til-folkeret
Introduktion-til-folkeret
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Kapitel 6<br />
En international domstol, som bare kan <strong>til</strong>sidesætte de nationale systemer<br />
(på denne basis fungerede de to tribunaler oprettet af FN’s Sikkerhedsråd,<br />
ICTY og ICTR), var uacceptabel for staterne og ville nok ikke have fået stor<br />
<strong>til</strong>slutning. Som argument for komplementaritetsprincippet anføres også,<br />
at retsforfølgelsen vil blive billigere for det internationale samfund, og at<br />
retssagerne kan gennemføres tæt på ofrene og det samfund, som blev udsat<br />
for forbrydelserne. Mange eksperter, NGO’er og regeringer har derfor en<br />
præference for nationale løsninger frem for sager ved ICC.<br />
ICC’s komplementaritetsprincip giver ikke kun staterne en førsteret, men<br />
kan også fungere som en trussel mod en regering, som ellers ikke vil fremme<br />
et egentligt nationalt retsopgør. Ideen er, at når valget står mellem selv at<br />
igangsætte undersøgelser eller overlade disse <strong>til</strong> en uafhængig, international<br />
ICC-anklager, vil nogle aktører muligvis vælge det første for at undgå ICC’s<br />
involvering. Det interessante er, at ”ICC-truslen” ikke bare ophører eller<br />
kan <strong>til</strong>sidesættes ved hjælp af nogle enkelte retssager mod lavtrangerende<br />
fodsoldater; anklageren kan afvente, om nationale bestræbelser viser troværdige<br />
resultater og på et senere tidspunkt igangsætte eller fortsætte en<br />
ICC-undersøgelse. Et godt eksempel, hvor denne praksis er blevet anvendt,<br />
er situationen i Kenya, hvor ICC’s anklager i over et år afventede, om det<br />
nationale system ville reagere på de blodige valguroligheder ved årsskiftet<br />
2007/2008, inden han selv rejste anklage.<br />
Komplementaritetsprincippet bør også opfattes som reminder om, at ICC<br />
altid vil efterlade et ”impunity gap”. Selv hvis ICC udsteder arrestordrer på<br />
de ansvarlige for eksempelvis et folkedrab, vil domstolen altid kun gå efter<br />
få hovedpersoner, der bærer det største ansvar. Dette betyder, at langt den<br />
største gruppe gerningsmænd aldrig vil blive retsforfulgt ved ICC. I denne<br />
sammenhæng kan komplementaritetsprincippet også ses som anledning<br />
<strong>til</strong> at styrke nationale retssystemer og deres evne <strong>til</strong> at retsforfølge massive<br />
krænkelser af menneskerettighederne. Dette kaldes også for ”positiv<br />
komplementaritet” og betyder bl.a., at bilaterale og mul<strong>til</strong>aterale bistandsprogrammer<br />
på rule of law-området fokuserer på kapacitetsopbygning på<br />
dette område. Relevante eksempler er dansk støtte <strong>til</strong> oprettelsen af en særlig<br />
national domstol for internationale forbrydelser i Uganda og amerikanske<br />
initiativer <strong>til</strong> retsforfølgelse af seksuel vold ved domstole i Den Demokratiske<br />
Republik Congo. Programmer om positiv komplementaritet kan selvfølgelig<br />
møde nye udfordringer, for eksempel når det nationale system er præget af<br />
korruption eller udsat for politisk pres. Retsopgøret mod Khmer Rouge ved<br />
det semiinternationale tribunal i Cambodja illustrerer, hvor ødelæggende<br />
168
Change language