Introduktion-til-folkeret
Introduktion-til-folkeret
Introduktion-til-folkeret
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Introduktion</strong> <strong>til</strong> <strong>folkeret</strong><br />
tionale væbnede konflikter. Den noget omdiskuterede udvidelse af definitionen<br />
af kombattantbegrebet i artikel 44, stk. 3, hvorunder kravet om,<br />
at kombattanter skal bære deres våben synligt, blev slækket, medførte, at<br />
Storbritannien ved underskrivelsen af protokollen foretog en reservation<br />
eller deklaration i forhold <strong>til</strong> artikel 44, stk. 3, med følgende ordlyd: ”It is<br />
the understanding of the United Kingdom that: - the situation in the second<br />
sentence of paragraph 3 can only exist in occupied territory or in armed<br />
conflicts covered by paragraph 4 of Article 1; - ”deployment” in paragraph<br />
3(b) means any movement towards a place from which an attack is to be<br />
launched.” Der ligger i denne deklaration en eksplicit fortolkning af, hvordan<br />
Storbritannien i fremtiden vil se sig forpligtet af netop denne artikel<br />
<strong>til</strong> at behandle personer, der ikke bærer våben synligt, som kombattanter.<br />
Både historiske og kulturelle forhold kan spille ind på staters fortolkning<br />
af <strong>folkeret</strong>ten, men ofte vil en stats verdenssyn og nationale interesser også<br />
kunne påvirke, hvordan staten fortolker sit råderum på den internationale<br />
arena, og ikke mindst, hvilke dele af <strong>folkeret</strong>ten staten lægger vægt på som<br />
den primære. Når det gælder teorierne indenfor international politik, kan<br />
der for eksempel være forskel på, hvor stor vægt internationale institutioner<br />
<strong>til</strong>lægges. Hvor den engelske skole <strong>til</strong>lægger disse og <strong>folkeret</strong>ten i det<br />
hele taget stor vægt, har teoretikere indenfor realismen givet udtryk for, at<br />
<strong>folkeret</strong>ten er en primitiv form for ret, der mangler de elementer, som man<br />
kender fra national ret som den lovgivende, udøvende og dømmende magt,<br />
hvilket gør <strong>folkeret</strong>ten svag i forholdet mellem stater. 105 Særligt i forhold <strong>til</strong><br />
<strong>folkeret</strong>ten i forbindelse med magtanvendelse stater imellem er der store<br />
forskelle på, hvilke argumenter stater fremfører, selvom de generelt er enige<br />
om, at magtanvendelsesforbuddet i FN-pagtens artikel 2, stk. 4, ligger fast.<br />
Når stater anvender væbnet magt overfor hinanden, er det da også med<br />
reference <strong>til</strong> exceptionelle forhold, 106 der retfærdiggør magtanvendelse,<br />
eller med henvisning <strong>til</strong> retten <strong>til</strong> selvforsvar - ikke med henvisning <strong>til</strong>, at<br />
magtanvendelsesforbuddet ikke længere er gældende. Også når det drejer<br />
sig om den humanitære <strong>folkeret</strong>, er der forskel på, hvordan stater fortolker<br />
denne, ikke mindst i forbindelse med afgørelsen af, om en konflikt er en<br />
international væbnet konflikt eller en ikke-international væbnet konflikt<br />
med de der<strong>til</strong>hørende konventioner, der regulerer krigsførelsen.<br />
(105) Se for eksempel Morgenthau, Politics among Nations: the struggle for power and<br />
peace (New York: Knopf 1985:6), s. 253-268.<br />
(106) Som for eksempel i argumentationen for anvendelse af væbnet magt under den<br />
humanitære intervention i Kosovo af bl.a. Storbritannien, se blandt andet i Roberts,<br />
”NATO’s ”Humanitarian War” over Kosovo”, Survival, volume 41, number 3, autumn<br />
1999, pp. 102-23, s. 106.<br />
39
Change language