Introduktion-til-folkeret

Kapitel 3
Der er herunder forbud mod at rette direkte angreb mod civile eller civilbefolkningen,
og der er pligt til at beskytte civile og civilbefolkningen mod de
farer, der opstår som følge af militære operationer. Beskyttelsens omfang er
nærmere beskrevet i en (lang) række forskellige folkeretskilder, der ikke begrænser
sig til den klassiske humanitære folkeret. Også resolutioner fra FN’s
organer og menneskerettighedskonventioner har her betydelig relevans.
Indenfor den klassiske humanitære folkeret findes reglerne om beskyttelsen
af civile først og fremmest i den fjerde Genèvekonvention og TP I, men også
våbenkonventionerne, herunder FN’s våbenkonvention fra 1980, San Remomanualen
om søkrig fra 1994, Haagkonventionerne og den første, anden
og tredje Genèvekonvention beskæftiger sig i højere eller mindre grad med
den for den humanitære folkeret så grundlæggende balancegang mellem
militær nødvendighed og humanitære hensyn, herunder overfor civile.
Denne overordnede fremstilling af den humanitære folkerets regler vil
begrænse sig til at henvise til den omfattende og detaljerede generelle
beskyttelse af alle civile, der findes i TP I, herunder i artikel 50-58 om bl.a.
forbud mod vilkårlige angreb, forbud mod repressalier mod civilbefolkningen,
forbud mod anvendelse af civile som menneskelige skjold, beskyttelse
af genstande, der er uundværlige for civilbefolkningens overlevelse, og
forsigtighedsforanstaltninger under angreb og forsvar.
TP I supplerer den fjerde Genèvekonvention. Konventionen indeholder
mere detaljerede, men også mere målrettede regler. Det er således kun konventionens
anden del, der beskytter civilbefolkningen i sin helhed. Herefter
indeholder konventionens tredje del specialiserede regler om retsstilling og
behandling af personer, der af konventionens artikel 4 identificeres som
beskyttede personer.
Udover nogle beskyttelsesregler, der er fælles for alle beskyttede personer,
og som gælder, uanset hvor disse personer måtte befinde sig, fokuserer
konventionen på to undergrupper af beskyttede personer. Det drejer sig om
udlændinge, der befinder sig på en af de stridende parters territorium, og alle
beskyttede personer, der befinder sig på besat territorium. Navnlig de sidste
regler om besat område, herunder reglerne om sikkerhedsinternering af
civile, fik fornyet aktualitet i forbindelse med konflikten i Irak i april 2003 -
30. juni 2004. I denne periode var Irak helt eller delvist besat af koalitionen.
110