Introduktion-til-folkeret

Introduktion til folkeret
i Sikkerhedsrådsresolution 1701, hvor der indstilles til, at parterne indgår
en våbenhvile, beskrives som offensive og ikke defensive. 170
Ovenstående eksempler illustrerer, hvordan stater generelt ikke påpeger, at
FN-pagtens artikel 2, stk. 4, ikke længere er gældende, men derimod gang
på gang benytter andre begrundelser for deres magtanvendelse for at påvise,
at de netop ikke har overtrådt magtanvendelsesforbuddet.
Sikkerhedsrådets rolle vedrørende bevarelsen af international fred
og sikkerhed
Med vedtagelsen af FN-pagten overdrager FN-medlemsstater det primære
ansvar for at bevare international fred og sikkerhed til Sikkerhedsrådet
og accepterer, at rådet, når det varetager sine opgaver, handler på disse
staters vegne. 171 I forlængelse af dette forpligter medlemsstaterne sig også
til at acceptere Sikkerhedsrådets beslutninger og realisere dem. Der har
dog efter FN-pagtens vedtagelse været en del kritik af denne uddelegering
af kompetence til Sikkerhedsrådet. Den primære diskussion handler om
afstemningsproceduren i forbindelse med sikkerhedsrådsresolutioner, idet
alle 15 medlemmer af Sikkerhedsrådet har hver en stemme, mens de 5
permanente medlemmer samtidig ifølge artikel 27, stk. 3, har vetoret, idet
vedtagelse af materielle spørgsmål kræver 9 stemmer, inklusive samtykkende
stemmer fra alle 5 permanente medlemmer. En stemme imod vedtagelsen af
en resolution vil tælle som anvendelse af vetoretten, mens en afståelse fra at
stemme ikke bliver vurderet som sådan. 172 Diskussionen retter sig naturligvis
i forbindelse med magtanvendelse mod problemstillingen i relation til, at
de permanente medlemmer altid kan nedlægge veto mod en resolution,
der fordømmer deres egen eller allieredes magtanvendelse, og at denne
derfor altid vil fremstå uden Sikkerhedsrådets fordømmelse. Samtidig kan
de permanente medlemmer nedlægge veto mod anvendelsen af kollektiv
magt, jf. kapitel VII, hvis det er rettet imod dem selv eller stater, de støtter.
FN’s tidligere generalsekretær Kofi Annan nedsatte i september 2003
et High-level Panel on Threats, Challenges and Change, der i 2004 udgav
(170) UNSC resolution 1701, 11. august 2006, S/RES/1701 (2006), operativ § 1: ”Calls
for a full cessation of hostilities based upon … and the immediate cessation by Israel
of all offensive military operations.”
(171) FN-pagten, artikel 24, stk. 1.
(172) Dette blev fastslået af Den Internationale Domstol i forbindelse med Namibiasagen,
på baggrund af en årelang sikkerhedsrådspraksis, i Legal Consequences for States
of the Continued Presence of South Africa in Namibia (South West Africa) notwithstanding
Security Council Resolution 276 (1970), Advisory Opinion of 21 June 1971, I.C.J.
Reports 1971, s. 16, § 22.
57