Introduktion-til-folkeret
Introduktion-til-folkeret
Introduktion-til-folkeret
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Kapitel 4<br />
moralske dimension mindre vigtig. 280 Efterlevelsen af bellum justum 281 har i<br />
alle <strong>til</strong>fælde et vigtigt internationalt potentiale på grund af den legitimitet,<br />
der kan opbygges i det strategiske miljø. Ved at fremstå som en moralsk<br />
autoritet er man i stand <strong>til</strong> at <strong>til</strong>trække andre forsvarere for sin sag, og den<br />
strategiske aktør <strong>til</strong>føres således ekstra ressourcer, der kan være med <strong>til</strong> at<br />
løfte den samlede byrde. 282 Med hensyn <strong>til</strong> den nationale dimension kan<br />
efterlevelsen af basale normer på <strong>til</strong>svarende vis påvirke det strategiske<br />
miljø. Det skyldes, at både krigens love og menneskerettighederne er den<br />
juridiske kodifikation af helt basale værdier i vestlige demokratier. Det etiske<br />
tankegods bag krigens love kan har sine rødder i antikkens Grækenland,<br />
mens menneskerettighederne overordnet set er udtryk for de grundlæggende<br />
rettigheder, som både den amerikanske og forskellige europæiske<br />
befolkninger <strong>til</strong>kæmpede sig gennem enten blodige revolutioner eller<br />
mere fredelige forandringer i samfundsstrukturen. Hvis en strategi går på<br />
kompromis med disse rettigheder, går den samtidig på kompromis med<br />
hele fundamentet for den vestlige samfundsmodel, hvilket uundgåeligt vil<br />
medføre modstand mod strategien fra den almene befolkning.<br />
Hensynet <strong>til</strong> legitimitet vil naturligt dimensionere strategiformuleringen,<br />
hvilket vil udløse en række afledte effekter i forhold <strong>til</strong> den militære<br />
planlægning. Eksempelvis vil overgangen fra aktive kamphandlinger <strong>til</strong> en<br />
besættelsesfase indebære en ændring i de rettigheder og pligter, der pålægges<br />
de væbnede styrker, hvilket igen kan medføre et behov for at justere<br />
styrkesammensætningen og dermed muligvis forøge presset på knappe<br />
ressourcer. Omvendt vil stridigheder, der eskalerer <strong>til</strong> en væbnet konflikt,<br />
give politiske og militære beslutningstagere mulighed for at anvende midler<br />
og metoder, der i andre sammenhænge anses for illegitime. Den strategiske<br />
værktøjskasse vil således optimalt være <strong>til</strong>passet de legale overvejelser, men<br />
vil i lige så høj grad skulle afpasses i forhold <strong>til</strong> vurderingen af, om reglerne<br />
overholdes.<br />
(280) Et lignende argument findes hos Sten Schaumburg-Müller, Tre teser om retfærdighed<br />
og krig i Holm, B.K. (red.), Krig – dens legitimitet i religion og politik (Forlaget Anis<br />
2005). En af de tre teser <strong>til</strong>siger, at jo mere en krig opleves som retfærdig og legitimeret<br />
ved et højere mål, desto mindre vil der være <strong>til</strong>bøjelighed <strong>til</strong> at følge nærmere love for,<br />
hvordan krigen skal føres.<br />
(281) Bellum justum (retfærdig krig) er den etiske tradition, der ligger <strong>til</strong> grund for<br />
udformningen og udviklingen af krigens love.<br />
(282) Harry R. Yarger, Strategy and the National Security Professional: Strategic Thinking<br />
and the Strategy Formulation in the 21 st Century (Praeger Security International<br />
2008), s. 75.<br />
142