Introduktion-til-folkeret

Introduktion til folkeret
Et iværksat angreb skal afbrydes, hvis det inden ildafgivelse bliver åbenbart
- eventuelt for en pilot - enten at målet ikke er militært, eller at angrebet,
hvis det gennemføres, vil være i strid med proportionalitetskravet. Efterhånden
klassiske eksempler herpå er, at piloten under sin sortie erkender, at
de personer, der befinder sig i målområdet, ikke er oprørere med RPG-styr
på nakken, men journalister med kameraer, eller at en nødhjælpskolonne
eller en større mængde fordrevne eller flygtninge bevæger sig igennem
målområdet netop på tidspunktet for det planlagte angreb.
Sikkerhedsforanstaltninger mod virkninger af angreb – TP I, artikel 58
Som naturligt korrelat til forpligtelserne for den angribende part påhviler
det den forsvarende part at reducere risikoen for kollateral skade på det område,
den forsvarende part kontrollerer. Den forsvarende part skal groft sagt
enten flytte civilbefolkningen og civile genstande væk fra militære mål eller
undgå at placere militære mål i eller i nærheden af tæt befolkede områder.
Den forsvarende part skal i øvrigt gennemføre sikkerhedsforanstaltninger
for - i videst muligt omfang - at beskytte civilbefolkningen imod de farer,
en væbnet konflikt indebærer. Eksempler kan være etablering af beskyttelsesrum
og varslingssystemer, der sætter civilbefolkningen i stand til at
søge i sikkerhed ved egen hjælp.
Visse andre sikkerhedsforanstaltninger
Konfliktparterne har mulighed for selv at oprette eller aftale oprettelse af
forskellige zoner, hvor militære aktiviteter kan begrænses. Det er i den
forbindelse klart, og ofte også baggrunden for beslutningen eller aftalen,
at det samtidig indebærer en vis beskyttelse af zonerne og de mennesker
og bygninger mv., der befinder sig der.
Den humanitære folkeret indeholder forskellige zoneregimer. Mest velkendt
er muligheden for - unilateralt - at oprette ikkeforsvarede områder. Betingelserne
er i dag beskrevet i TP I, artikel 59. Denne løsning kan anvendes
for at beskytte hele områder, herunder beboede områder i nærheden af
kampzonen. Det grundlæggende vilkår er, at den part, der erklærer en
sådan zone for ikkeforsvaret, skal afholde sig fra alle fjendtlige handlinger
i zonen, både fra militæret og fra eventuelle modstandsbevægelser, og evakuere
mobile militære våben og mobilt militært udstyr. Zonen er herefter
åben for modpartens besættelse. En anden mulighed er at aftale oprettelsen
af en demilitariseret zone, jf. TP I, artikel 60. Som betegnelsen indikerer,
omfatter det en hvilken som helst zone, hvor der ikke er nogen form for
135