Aldrig mere en 9. april! - Forsvarskommandoen

Aldrig mere en 9. april!
Genopbygningen af Danmarks forsvar 1945-1951.
1952. Man skal helt frem til 1961 før forsvarsbudgettet igen var blevet fordoblet. Det ændrede
dog ikke ved det faktum, at Danmark gennem hele NATO’s levetid har været et af de
lande, der har haft det relativt mindste forsvarsbudget. Mens hovedparten af NATOlandene
brugte op mod 8-10 % af statsbudgettet på militæret, nåede Danmark kun op på
3-4 %. Dette betød omvendt, at Danmark var et af de NATO lande med den højeste levestandard,
og i perioden 1949-1989 blev Danmark af de andre NATO-lande gentagne gange
kritiseret for sit lave forsvarsbudget. 248
Den Kongelige forholdsordre af 6. marts 1952. Aldrig mere en 9. april!
Den 6. marts 1952 udsendte forsvaret en kongelig forholdsordre til samtlige af forsvarets
enheder. Ordren, der bar kong Frederik IXs segl, var efter min mening det endelige brud
med den politik, der havde ført til at tyskerne så let kunne besætte Danmark den 9. april
1940. En af grundene til den nemme tyske besættelse var, at de danske enheder var blevet
pålagt at indhente nye ordrer fra forsvarets ledelse i tilfælde af et angreb på landet.
Denne politik blev nu ændret til, at ”de angrebne styrker ufortøvet optager kampen, uden
at ordre afventes eller søges indhentet, selv om krigserklæring eller krigstilstand ikke er de
pågældende chefer bekendt.” Holdningsskiftet blev yderligere forstærket med tilføjelsen;
”Våben og andet krigsmateriel må aldrig falde i fjendens hånd i brugbar stand.” 249
Perspektivering - Danmark udenfor allianceforsvaret?
Allerede i november 1949 var en dansk militærdelegation i London indtrådt i den militære
planlægningsgruppe, der 1. december 1949 havde fremlagt den første overordnede plan
for forsvaret af NATOs område. Derefter skulle mindre regionale grupper udarbejde lokale
forsvarsplaner for f.eks. NATOs nordlige flanke. Danmark var her med i gruppen, der skulle
udarbejde den første samlede forsvarsplan for Storbritannien, Danmark og Norge, men
arbejdet nåede ikke at blive færdigt, før gruppen i august 1951 blev lagt ind under NATOs
nyoprettede kommandosystem. 250 I februar 1951 kom den danske brigade i Slesvig-
248 Petersen 1998, s. 7, Lidegaard 2001, s. 289 og Villaume 1999.
249 Ligger som bilag 6. Se evt. også UM 1969, s. 193ff samt bilag 191. Der går en lige linie fra den ordre, som viceadmiral
Vedel udstedte 3. marts 1943 om at de danske skibe i tilfælde af et tysk angreb, ikke måtte falde i fjendens hænder
og til den kongelige forholdsordre af 1952. Se også Søværnskommando-Ordre Nr. 1. Direktiv for Søværnets Optræden
under forskellige Forhold. Dateret 3. oktober 1946. Kopi findes i A. H. Vedels privatarkiv, RA, 6499, pk. 13.
250 Clemmensen 1987, s. 29, Villaume 1989, s. 157ff, Dalgas Jensen 1991, s. 84, Petersen 1998, s. 7 og Lidegaard 2001,
s. 380ff.. Medlemskabet af NATO gjorde det også muligt at påbegynde den spredning af søværnet, som værnet havde
advokeret for siden 1946. I begyndelsen af 1950’erne blev det besluttet at udbygge de to baser, som tyskerne under
99