Aldrig mere en 9. april! - Forsvarskommandoen

More documents

Recommendations

Info

Aldrig mere en 9. april! Genopbygningen af Danmarks forsvar 1945-1951. strispionage. Jeg deler ikke udenrigsministerens syn på sagen, da der er noget, der tyder på, at der i det amerikanske forsvar var en reel frygt for, at våben overdraget til det danske forsvar, ville ende i hænderne på Den røde Hær. Den amerikanske general Wedemeyer udtalte, at hvis russerne rykkede mod Danmark, ville de amerikanske våben ikke være nok til at holde Den røde Hær stangen, og hvis angrebet ikke kom, ville Danmark ikke få brug for våbnene! Man havde meget lidt tiltro til det lille danske forsvars evne til at modstå et angreb fra den mægtige Røde Hær. 148 Støtte ved uro I december 1947 udbrød der en række kommunistisk inspirerede uroligheder i Frankrig. Urolighederne blev også bemærket i Danmark, hvor de blev et emne på decembermødet mellem udenrigs- og forsvarsministeren og de højere militære chefer. Her slog general Gørtz kort og godt fast, at hæren var i så dårlig stand, at den ikke ville kunne yde politiet støtte i tilfælde af alvorlige uroligheder! Baggrunden for generalens dystre udtalelse var, at hovedparten af hærens uddannede mandskab befandt sig uden for landets grænser i den danske brigade i Tyskland. Det er her tydeligt at general Gørtz, der i 1945 havde udtalt sig positivt om den danske deltagelse i besættelsen af Tyskland, nu var begyndt at se deltagelsen som et problem for den danske hær og for forsvaret af Danmark. 149 1948 – skellets år Året 1948 står som det centrale år i den her behandlede periode. Det blev året, hvor Danmarks sikkerhedspolitiske situation og forsvarets tilstand rykkede langt op på den politiske dagsorden. Den fjerde januar bragte Berlingske Tidende et længere referat af en tale, som general Gørtz havde afholdt aftenen før i Handels- og Kontoristforeningen. 150 Generalens tale drejede sig om genopbygningen af og status for Danmarks væbnede styrker, og han gjorde det klart, at han mente, det var på tide at skabe et forsvar, der ikke kun var af navn men også af gavn. Gørtz advarede mod at lade Danmark henligge som et militært tomrum, og gjorde klart, at landet skulle forsvares. Det krævede et stort og stærkt forsvar under en fælles leder, der kunne koordinere det nødvendige samlede forsvar af landet. Med militært 148 Clausen 1984, s. 76-77. 149 RA; 5. D. 74. Maanedlige møder mellem udenrigsministeren og forsvarsministeren og de høj. mil. chefer 1945-49. Mødet den 11/12 1947 samt Hansen & Sørensen 2000, s. 84. 150 Kopi af talen findes i RA, Vedel, Aage Helgesen. Privatarkiv nr. 6499. Pakke 18. 63
Aldrig mere en 9. april! Genopbygningen af Danmarks forsvar 1945-1951. tomrum mente generalen en situation, hvor det militære beredskab var så lavt, at et andet land uden problemer kunne rykke ind og overtage kontrollen med Danmark. Med andre ord; det der var sket den 9. april 1940. Gørtz fremkom i talen med den kontroversielle udtalelse, at historien havde vist, at et land kunne klare at have op til 10 % af befolkningen under våben. Det ville i Danmarks tilfælde betyde, at man kunne have et forsvar på ca. 400.000 mand! Denne styrke skulle inddeles med 100.000 til søværnet og luftvåbenet og resten til en hær, der skulle inddeles i tre grupper: ”Et Hjemmeværn til at stå, en felthær til at slå” 151 samt lokalforsvarstropper med samme opbygning som Hjemmeværnet men med større slagkraft. Hverken hjemmeværnseller lokalforsvarstropperne skulle være faste soldater. De to grupper skulle i stedet bemandes med folk, der i fredstid havde normale jobs men samtidig havde deres militære udrustning liggende hjemme klar til brug. De 400.000 mand, som Gørtz taler om, skulle altså ikke alle konstant være under våben – et argument, der forsvandt i den efterfølgende debat. 152 Til sidst i talen kom generalen med et par betragtninger omkring de sidste års genopbygning. Han mente, at det værste var ved at være overstået, og beskrev de tre år siden krigens afslutning som skoleår, der var blevet brugt til at danne sig et indtryk af krigens erfaringer og til at lære det nye materiel at kende. Problemerne med manglen på befalingsmænd var ved at være løst, og det skyldtes ikke mindst den gode moral og arbejdsindsats hos forsvarets personel. 153 Samtidig med generalens tale fremkom chefen for marinestaben, kontreadmiral Lundsteen, med en kommentar til søværnets genopbygning. Til tidsskriftet ”Vikingen” udtalte han, at fastholdt Rigsdagen det nuværende forsvarsbudget, så ville det tage mindst 25 år, før søværnet var på førkrigsniveau! Gørtz’s udtalelse om at manglen på befalingsmænd var ved at være løst kan heller ikke gælde for søværnet, der fortsat kæmpede med store huller 151 Berlingske Tidende, 4. januar 1948. 152 Om generalen udtalte sig med opbakning fra forsvarsministeren er ikke til at sige. Efterfølgende blev ministeren bedt om en kommentar til Gørtz’ udtalelse, men her undgik Rasmus Hansen spørgsmålet ved blot at svare, at han ikke havde været bekendt med talens indhold, før den blev holdt. Nielsen 1997, s. 43. 153 Berlingske Tidende, 4. januar 1948. 64
Page 1 and 2:
Aldrig mere en 9. april! Genopbygni
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14: Aldrig mere en 9. april! Genopbygni
Page 63: Aldrig mere en 9. april! Genopbygni
Page 107 and 108: Trykte Kilder Aldrig mere en 9. apr
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Bilag 2 Aldrig mere en 9. april! Ge
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
English Summary When the Second Wor
show all

Aldrig mere en 9. april! - Forsvarskommandoen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?