Aldrig mere en 9. april! - Forsvarskommandoen

Aldrig mere en 9. april!
Genopbygningen af Danmarks forsvar 1945-1951.
tomrum mente generalen en situation, hvor det militære beredskab var så lavt, at et andet
land uden problemer kunne rykke ind og overtage kontrollen med Danmark. Med andre
ord; det der var sket den 9. april 1940.
Gørtz fremkom i talen med den kontroversielle udtalelse, at historien havde vist, at et land
kunne klare at have op til 10 % af befolkningen under våben. Det ville i Danmarks tilfælde
betyde, at man kunne have et forsvar på ca. 400.000 mand! Denne styrke skulle inddeles
med 100.000 til søværnet og luftvåbenet og resten til en hær, der skulle inddeles i tre
grupper: ”Et Hjemmeværn til at stå, en felthær til at slå” 151 samt lokalforsvarstropper med
samme opbygning som Hjemmeværnet men med større slagkraft. Hverken hjemmeværnseller
lokalforsvarstropperne skulle være faste soldater. De to grupper skulle i stedet bemandes
med folk, der i fredstid havde normale jobs men samtidig havde deres militære
udrustning liggende hjemme klar til brug. De 400.000 mand, som Gørtz taler om, skulle
altså ikke alle konstant være under våben – et argument, der forsvandt i den efterfølgende
debat. 152
Til sidst i talen kom generalen med et par betragtninger omkring de sidste års genopbygning.
Han mente, at det værste var ved at være overstået, og beskrev de tre år siden krigens
afslutning som skoleår, der var blevet brugt til at danne sig et indtryk af krigens erfaringer
og til at lære det nye materiel at kende. Problemerne med manglen på befalingsmænd
var ved at være løst, og det skyldtes ikke mindst den gode moral og arbejdsindsats
hos forsvarets personel. 153
Samtidig med generalens tale fremkom chefen for marinestaben, kontreadmiral Lundsteen,
med en kommentar til søværnets genopbygning. Til tidsskriftet ”Vikingen” udtalte han,
at fastholdt Rigsdagen det nuværende forsvarsbudget, så ville det tage mindst 25 år, før
søværnet var på førkrigsniveau! Gørtz’s udtalelse om at manglen på befalingsmænd var
ved at være løst kan heller ikke gælde for søværnet, der fortsat kæmpede med store huller
151 Berlingske Tidende, 4. januar 1948.
152 Om generalen udtalte sig med opbakning fra forsvarsministeren er ikke til at sige. Efterfølgende blev ministeren bedt
om en kommentar til Gørtz’ udtalelse, men her undgik Rasmus Hansen spørgsmålet ved blot at svare, at han ikke havde
været bekendt med talens indhold, før den blev holdt. Nielsen 1997, s. 43.
153 Berlingske Tidende, 4. januar 1948.
64