Aldrig mere en 9. april! - Forsvarskommandoen

More documents

Recommendations

Info

Aldrig mere en 9. april! Genopbygningen af Danmarks forsvar 1945-1951. den ved den danske optagelse, efter min mening, mest ses som en glæde over at blive optaget blandt de allierede / krigens sejrherrer. 14 Det havde dog ikke været let for Danmark at blive optaget i FN. Især havde Sovjetunionen været imod dansk deltagelse, og hverken USA og Storbritannien tillagde Danmark så stor betydning, at de ville risikere uenighed med Sovjet på spørgsmålet. Det kom til at spille en stor rolle i Danmarks holdning til organisationen, og betød at Danmark i 1945 havde et problematisk sikkerhedspolitisk ståsted. Neutraliteten havde spillet fallit den 9. april 1940, men det var ikke muligt at få en sikkerhedspolitisk garanti fra de vestlige stormagter. Den beskedne interesse de havde udvist for Danmarks optagelse i FN, gav regeringen indtrykket af, at det var mere end tvivlsomt om USA og Storbritannien var villige til at komme Danmark til undsætning i tilfælde af et angreb. Denne konklusion fik dog minimal indflydelse på den danske beslutning om at søge medlemskab af FN, da der i 1945 ikke eksisterede noget alternativ til den nye verdensorganisation. 15 Både H. C. Branner og Ole Krarup Pedersen argumenterer for, at den danske beslutning om at søge optagelse i FN var det første brud med den danske neutralitetspolitik. 16 Krarups argument er, at Danmark med medlemskabet tilsluttede sig både krigen mod Tyskland og Japan, og at det ikke var muligt for Danmark at være neutral, da der ikke var nogen konflikt i nærheden af landet, som man kunne være neutral overfor. Jeg er ikke enig med Krarup, da Danmark, for det første aldrig officielt erklærede krig mod hverken Tyskland eller Japan, og da det for det andet lykkedes for Danmarks nabo Sverige at forblive neutral trods medlemskabet af FN. Jeg mener, at Danmarks medlemskab af FN var et brud med den isolerede neutralitet, men ikke med selve neutralitetspolitikken. Nuvel, ordet neutralitet forsvandt fra den offentlige diskussion, men det blev erstattet af ord som brobygning, ikke-blok-politik og mægling. Ord som jeg tolker som, at Danmark nok skulle deltage i konflikterne, men uden at tage part. Den socialdemokratiske politiker Hartvig Frisch sagde det klarest, da han på Folketingets talerstol udtalte, at nok var neutralitetsbegrebet dødt, men ”den dag, hvor en kon- 14 Frøling 1978, s. 19ff og Nielsen 1996, s. 21. 15 Nielsen 1996, s. 4 og 20ff. 16 Se f.eks. Branner 1990, s. 54 og Krarup Pedersen 1984. 13
Aldrig mere en 9. april! Genopbygningen af Danmarks forsvar 1945-1951. flikt ville udbryde imellem de magter, som netop er grundlaget for [FN-pagten], ville jo ganske automatisk i samme øjeblik hele det gamle neutralitetsproblem dukke op for de små stater”. 17 Det skulle vise sig at Frisch ord var en rammende profeti for udviklingen i FN i årene efter krigens afslutning, og det er min vurdering, at hans holdning til neutralitetspolitikken blev delt af hovedparten af Folketinget, og kan læses i den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik i perioden helt frem til medlemskabet af NATO. Trods de officielle udtalelser om at mægle og bygge bro undlod Danmark at engagere sig i de store kriser i Europa (f.eks. Grækenland og Spanien) og i Palæstina i den her behandlede periode. Det ser jeg også som udtryk for at den danske regering fortsat ønskede en dansk neutralitet, om ikke af navn, så af gavn. 18 FN og det danske forsvar I FN’s charter var der lagt op til at den skulle være en meget handlekraftig organisation. I paragraf 43 forpligtede medlemslandene sig til at tillade FN at benytte medlemslandenes territorium og baser og at stille styrker til rådighed for organisationen. De nærmere detaljer omkring antal soldater, udrustning osv. skulle hurtigst muligt forhandles på plads. Denne paragraf kom til at påvirke den danske forsvarspolitik især i begyndelsen af den her behandlede periode. 19 Generelt havde alle Folketingets partier en meget positiv holdning til FN, og man forventede sig store ting af organisationen. I Folketinget var der i sommeren 1945 enighed om, at Danmark skulle leve op til de kommende krav fra FN og at disse skulle danne grundlaget for forsvarets genopbygning. Dermed skulle man også afvente udspillet fra FN før man påbegyndte den egentlige genopbygningen af forsvaret. Kun de konservative var uenige og mente, at man selv skulle gå i gang med genopbygningen, og så senere søge at inkorporere FN’s ønsker. Det konservative særstandpunkt kom dog ikke til at spille nogen større rolle, da flertallet i Folketinget – i en for danske forhold i militærspørgsmålet enestående enighed - støttede regeringens holdning om at afvente et udspil fra FN. Der var to elementer, der gjorde regeringens politik nødvendig. For det første var medlemskabet af FN en enten-eller ting. Som medlem kunne Danmark ikke vælge og vrage i hvilke elementer af 17 Rigsdagstidende (RDT), 6/9 1945, sp. 1187 samt Nielsen 1996, s. 28ff. 18 Branner 1990, s. 76 og Nielsen 1997, s. 72ff. 19 Nielsen 1996, s. 37ff. FNs charter kan læses på http://www.un.org/aboutun/charter/ 14
Page 1 and 2: Aldrig mere en 9. april! Genopbygni
Page 13: Aldrig mere en 9. april! Genopbygni
Page 65 and 66:
Aldrig mere en 9. april! Genopbygni
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Trykte Kilder Aldrig mere en 9. apr
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Bilag 2 Aldrig mere en 9. april! Ge
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
English Summary When the Second Wor
show all

Aldrig mere en 9. april! - Forsvarskommandoen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?