Aldrig mere en 9. april! - Forsvarskommandoen

Aldrig mere en 9. april!
Genopbygningen af Danmarks forsvar 1945-1951.
konsekvensen af at ”to verdenskrige [havde] lært USA at nationens sikkerhed var uløseligt
knyttet sammen med udviklingen i Europa, og at økonomiske modsætninger havde været
afgørende faktorer bag de europæiske konflikter”. 135 Ikke overraskende var målet med
planen derfor at forhindre/løse de økonomiske modsætninger mellem de europæiske stater,
og derved sikre Europas stabilitet. Derudover ønskede den amerikanske regering selvfølgelig
at stimulere en økonomisk udvikling i Europa og skabe nye markeder for amerikanske
produkter. Sidst men absolut ikke mindst var planen en måde at minimere Sovjetunionens
indflydelse i Europa, og få indflydelse på markeder, som ellers lå åbne for sov-
jetunionen. 136
Danmark var blandt de lande, der fik tilbuddet om at modtage Marshall-hjælp, og trods det
faktum, at planen hurtigt blev et led i kampen mellem Sovjetunionen og
USA/Storbritannien, takkede den danske regering ja til tilbuddet. Danmarks økonomiske
situation tillod simpelthen ikke, at man takkede nej, men samtidig var regeringen ikke blind
for de sikkerhedsmæssige aspekter af planen, hvor USA ville blive bundet mere til Europa.
Regeringen gjorde dog et stort nummer ud af officielt at slå fast, at beslutningen ikke var
ensbetydende med, at Danmark tilsluttede sig vestblokken, men der er ingen tvivl om, at
for Danmark var deltagelsen i Marshall-planen et stort økonomisk og politisk skridt mod
vest. Dette blev det også opfattet som i både øst og vest: Fra USA fik man besked om, at
den amerikanske offentlighed ville opfatte et dansk nej som, at Danmark havde valgt side
for Sovjetunionen, og ifølge både Bo Lidegaard og Bent Jensen blev det danske ja også
hos Sovjetunionen opfattet som Danmarks første skridt mod en vestlig tilknytning. 137
Det falder uden for dette speciale at gå i nærmere detaljer med Marshall-planen, men den
er, efter min mening, et klart tegn på, at USA fra 1947 igen begyndte at interessere sig for
og involvere sig i Europa.
134 Vikingen, nr. 10 / 1950. A. H. Vedel var allerede fra 1946 et førende medlem af det Kgl. Danske Geografiske Selskab
og Dansk Nationalråd for Oceanografi og for Geografi.
135 Jensen 1991, s. 460.
136 Marshall-hjælpen blev også tilbudt til Sovjetunionen og de sovjetisk besatte lande i Østeuropa, men ikke overraskende
svarede den sovjetiske leder Stalin nej tak til tilbuddet. Hansen & Sørensen 2000, s. 31 og Jensen 1991, s. 458ff.
137 Villaume 1999, s. 97, Hansen & Sørensen 2000, s. 31ff, Lidegaard 1999, s. 39ff og Jensen 1987, s. 57.
58