Aldrig mere en 9. april! - Forsvarskommandoen

More documents

Recommendations

Info

Aldrig mere en 9. april! Genopbygningen af Danmarks forsvar 1945-1951. Aldrig mere en 9. april! Genopbygningen af Danmarks forsvar 1945-1951 med særlig vægt på søværnet. Indledning Den 29. august 1943 satte den tyske besættelsesmagt i Danmark det danske forsvar ud af spillet. Mens det lykkedes tyskerne at overtage hovedparten af hærens materiel, formåede søværnet at sænke eller på anden måde ødelægge hovedparten af dets skibe, og en lille håndfuld fartøjer nåede sågar neutralt svensk område. Under krigen lykkedes at opbygge en mindre styrke, den såkaldte Danske Brigade, i det neutrale Sverige, og den 5. maj 1945 vendte både de danske skibe og Brigaden hjem til Danmark. Styrkerne var dog så små, at det danske forsvar ved befrielsen var næsten ikke-eksisterende. Styrkerne vendte hjem til et land, der rigtig nok ikke havde oplevet direkte kamphandlinger, men som alligevel stod overfor et væld af udfordringer, hvoraf opbygningen af et nyt forsvar blev blot én af mange. Genopbygningen blev desuden besværliggjort, da forsvaret blev pålagt en række presserende opgaver, der skulle løses for at det danske samfund igen kunne komme på fode. Problemformulering og afgrænsning Med dette speciale er det min agt at klarlægge, hvordan det danske forsvar kom på benene igen efter Anden Verdenskrig, og samtidig redegøre for, hvilke(n) fjende(r), det nye forsvar blev opbygget imod. Da man ikke kan se forsvarspolitikken som et isoleret politikområde, vil jeg også inddrage den generelle danske udenrigs- og sikkerhedspolitik i perioden. Jeg vil dække perioden fra befrielsen i maj 1945 og frem til juni 1951, hvor den første forsvarslov efter krigen blev vedtaget. K. V. Nielsen har i bogen; ”Den Danske Brigade / Det Danske Kommando i Tyskland 1947-1958” behandlet hærens vilkår efter krigen, og jeg vil, for ikke at gentage hans ord, fokusere mere på det danske søværns vilkår og genopbygning. Gennemgangen vil i det store hele blive kronologisk. I den behandlede periode havde tre regeringer magten, og jeg vil derfor også søge at klarlægge, om disse havde forskellige holdninger til Danmarks forsvarspolitik. Af både pladshensyn og fordi sagen har været grundigt behandlet af andre, vil 1
Aldrig mere en 9. april! Genopbygningen af Danmarks forsvar 1945-1951. jeg undlade at gå i dybden med Grønlands betydning for dansk forsvars- og sikkerhedspolitik i perioden. 1 Tese Ved påbegyndelsen af dette speciale var det min tese, at den danske regering efter krigen havde så mange opgaver, der skulle klares, at genopbygningen af forsvaret kom til at glide i baggrunden. Forsvarets få ressourcer blev alle brugt på oprydning efter besættelsen, og politisk var der så meget usikkerhed om fremtidens sikkerhedspolitiske udfordringer, at de skiftende danske regeringer ikke turde binde an med en bestemt politik. Landets sparsomme økonomiske midler blev prioriteret andre opgaver, og først med medlemskabet af NATO 2 i 1949 fik man rammen, indenfor hvilken forsvaret kunne og skulle opbygges. Forskningsoversigt Hvor den tyske besættelse af Danmark 1940-45 nok er den mest grundigt behandlede periode i nyere Danmarkshistorie, venter perioden fra befrielsen til medlemskabet af NATO stadig på en nyere stor og sammenhængende behandling. En sådan er dog på vej som bind 5 af Dansk Udenrigspolitisk Historie, der skal udkomme i 2004. Den til dette speciale benyttede litteratur fordeler sig i fire grupper. Officielle udgivelser om perioden, militære betænkninger, rapporter o. lign., historiske værker og specialer samt ikke mindst de primære kilder. Blandt de officielle udgivelser er hovedværkerne Udenrigsministeriets ”Dansk Sikkerhedspolitik 1948-1966” samt ”Udenrigsministeriets Gråbog: Dansk Sikkerhedspolitik gennem tyve år” fra 1969. Begge bøger er baseret på den redegørelse, som regeringen udarbejdede på baggrund af en folketingsbeslutning den 4. oktober 1966. Målet var at skabe ”et bredere grundlag” 3 for en diskussion af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation. Værkerne samler en række citater og kilder fra perioden, men lægger klart dens hovedvægt omkring Danmarks indtræden i NATO og tiden derefter. Kildesamlingen har dog 1 Se f.eks. Bo Lidegaards speciale: ”Grønland i amerikansk militærstrategi fra 1941 til 1951” fra 1983, DUPI ”Grønlands under den Kolde Krig” fra 1997 samt Villaume 1995. 2 Selv om Atlantpagten først i 1950 skiftede navn til NATO (North Atlantic Treaty Organisation) vil jeg for nemhedens skyld i hele specialet bruge benævnelsen NATO som betegnelse for pagten. 3 Udenrigsministeriet 1969, s. 9. 2
Page 1: Aldrig mere en 9. april! Genopbygni
Page 5 and 6: Aldrig mere en 9. april! Genopbygni
Page 53 and 54:
Aldrig mere en 9. april! Genopbygni
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Trykte Kilder Aldrig mere en 9. apr
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Bilag 2 Aldrig mere en 9. april! Ge
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
English Summary When the Second Wor
show all

Aldrig mere en 9. april! - Forsvarskommandoen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?