Aldrig mere en 9. april! - Forsvarskommandoen

Aldrig mere en 9. april!
Genopbygningen af Danmarks forsvar 1945-1951.
tortorpedobåde og et stort depotskib samt torpedoer og anden ammunition. De indkøbte
fartøjer var dog ikke i alt for god stand, og måtte alle en tur på Orlogsværftet inden de
kunne komme i tjeneste. Indkøbene var, som allerede nævnt, en del af den plan, som søværnet
havde fremlagt i sommeren 1946, og som nu – trods at den aldrig var nået frem til
Forsvarskommissionen – blev delvist gennem-
ført. 120
Blandt de indkøbte skibe var de to store tyske torpedobåde
T-4 og T-19. Bådene, der var på ca. 1050 tons, var
tænkt som kernen i et dansk torpedobådsvåben, og de
var søværnets første forsøg på at skabe en egentlig
kampflåde. Maskineriet var dog så avanceret, at ingen i
søværnet kunne få dem til at fungere ordentligt, og bådene
kom aldrig i tjeneste og blev begge solgt til ophugning i
1951. Her ses T-19 på Holmen. 121
De mange nye skibe var en tiltrængt forøgelse
af søværnets skibsmateriel, men gav også en række logistiske problemer, da man nu havde
fartøjer fra tre forskellige lande. Især var der problemer med skibenes skyts, hvor hver
kanon krævede speciel ammunition og vedligeholdelse. 122
Aftalen om Tysklandsbrigaden falder på plads
Forhandlingerne om udsendelsen af det danske bidrag til besættelsen af Tyskland trak ud,
især fordi den danske regering hele tiden søgte at forhandle antallet af soldater ned. Allerede
den 8. marts 1946 beklagede general Gørtz at bevogtningen af flygtningelejrene
bandt mange tropper, og derved hæmmede uddannelsen af nye soldater. Den 2. maj uddybede
han problemet: Der var indkaldt 10.000 værnepligtige soldater, og det var kun lige
nok til de pålagte opgaver. Skulle man sende 10.000 mand til Tyskland, så skulle de indkaldes
ekstraordinært, og at fjerne 20.000 unge mænd fra produktionsapparatet ville sætte
økonomien under stærkt pres, og det mente Gørtz ikke var forsvarligt. 123
120 Allerede i februar 1947 havde Vedel på mødet mellem forsvars- og udenrigsministeren og de højere militære chefer
fremlagt en plan for overtagelse af ti eks-tyske motortorpedobåde, der lå i Bremerhaven. De ville, ifølge Vedel, kunne
købes og istandsættes for halv pris af hvad nye både ville koste. RA; 5. D. 74. Maanedlige møder mellem udenrigsministeren
og forsvarsministeren og de høj. mil. chefer 1945-49, FOARK, Søværnskommandoen, Marinestaben nr. 0310-
007: Journalsager 1945, nr. 472, Thostrup 1989, s. 221 samt Nørby & Lorenzen 2004.
121 Prisen for T 19 var blot 5000 US$ / 24.000 kr. ifølge Vikingen, nr. 6/1948. Da den sammen med T 4 blev solgt i
vinteren 1952 fik søværnet over 360.000 kr. for de to skibe, så trods at de aldrig nået i aktiv tjeneste, var de ikke nogen
dårlig investering. Olsen 1998, s. 75-76 samt interview med viceadmiral Thostrup i september 2003.
122 Thiede 2004, kapitel 16.
123 RA; 5. D. 74. Maanedlige møder mellem udenrigsministeren og forsvarsministeren og de høj. mil. chefer 1945-49.
53