Aldrig mere en 9. april! - Forsvarskommandoen

Aldrig mere en 9. april!
Genopbygningen af Danmarks forsvar 1945-1951.
selvstændighed, indtil landenes forsvar igen kom på fode – noget, der kunne tage år. Forhandlingerne
endte med, at Sverige i begyndelsen af januar gik med til at stille en sådan
garanti. Det var en stor indrømmelse og viser, at Sverige var meget interesseret i det Nordiske
Forsvarsforbund. Tilbage var dog to problemer. At Danmark og Norges forsvar krævede
våbenhjælp for at nå et tilfredsstillende niveau inden for en overskuelig tid, og at Norges
regering ønskede, at forsvarsforbundet på en eller anden måde blev koblet til det
nordatlantiske forsvarssamarbejde. 217
I januar 1949 besluttede Danmark og Norge at forsøge at få våben leveret fra USA og
Storbritannien. Her blev det tydeligt, at USA ikke var positivt indstillet overfor de nordiske
allianceplaner. Den amerikanske regering meldte klart ud, at USA først og fremmest ville
tilbyde militær støtte til medlemmerne af NATO, og først når disse lande var nået op på et
ønskede niveau – hvilket kunne tage en rum tid – ville der blive mulighed for hjælp til lande
udenfor alliancen. Samtidig blev det antydet, at Marshall-hjælpen muligvis også ville blive
beskåret for de lande, der ikke var med i NATO. Den amerikanske udmelding var et problem
for de skandinaviske forhandlinger, men ifølge Villaume regnede kun få i det danske
forsvar med, at der reelt ville vise sig så store problemer med at få våbenhjælp som amerikanerne
lagde op til. 218
I slutningen af januar 1949 blev det tydeligt at konflikten mellem Sverige, der ønskede at
forbundet blev neutralt, og Norge, der ønskede en vestlig tilknytning, var en uoverstigelig
forhindring. Forhandlingerne brød endeligt sammen i begyndelsen af februar og Norge
valgte at styre aktivt mod et medlemskab af NATO. Den danske regering undersøgte kort
muligheden for en alliance mellem Danmark og Sverige, men det var svenskerne ikke interesseret
i. De to lande ville ikke være stærke nok til at modstå pres eller angreb fra øst. Da
den svenske udenrigsminister den 23. februar gav det negative svar til det danske forslag,
lagde han på ingen måde skjul på, at han nu forventede at Danmark ville søge om medlemskab
af NATO. Den danske ambassadør i Washington var da også allerede inden det
svenske svar forelå blevet bedt om at sondere de mulige krav til en dansk tiltræden til NA-
TO. 219
217 Petersen 1978, s. 229 og 1991, s. 27.
218 Clausen 1984, s. 82, Petersen 1991, s. 32 og 1981, s. 73ff.
219 Villaume 1995, s. 115.
88