Aldrig mere en 9. april! - Forsvarskommandoen

More documents

Recommendations

Info

Aldrig mere en 9. april! Genopbygningen af Danmarks forsvar 1945-1951. fotografier, samt en større mængde primære kilder. 7 På samme måde har jeg haft en række samtaler med viceadmiral Sven Thostrup, der startede i søværnet i 1933, og var chef for søværnet i 1965 - 1980. Han er i dag en aktiv skribent, og har så sent som i 2003 færdiggjort en længere artikel om søværnets udvikling i det 20. århundrede. For yderligere oplysninger henvises til litteraturlisten, der er placeret bagerst i dette speciale. 7 Lorenzens manuskripter er pt. upublicerede, men kopier er i undertegnedes varetægt. Manuskriptet om Minekatastrofen er pt. under bearbejdning med henblik på udgivelse. 7
Aldrig mere en 9. april! Genopbygningen af Danmarks forsvar 1945-1951. Periodens opdeling Den i specialet behandlede periode kan groft inddeles i fire faser. Først den kaotiske situation i tiden lige efter Danmarks befrielse, hvor forsvaret skulle finde sine ben efter to års nedlæggelse og det tyske ran af dets materiel. Forsvarets opgaver var her både at sørge for ro og orden, bevogtning af grænser og flygtninge og at hjælpe den danske økonomi i gang igen ved at stryge miner og fjerne ammunition. Anden del er perioden fra Rigsdagsvalget i oktober 1945 og frem til Påskekrisen i 1948. Her blev forholdene internt i landet mere stabile, og genopbygningen af forsvaret kom så småt i gang. Der blev købt og lejet nye fartøjer i Storbritannien, og i april 1946 nedsatte Folketinget den forsvarskommission, der var blevet lagt op til ved åbningen af Rigsdagen i maj 1945. Samtidig begyndte konturerne af en fremtidig konflikt mellem øst- og vestmagterne at tegne sig. Tredje del er tiden fra Påskekrisen og frem til beslutningen om dansk medlemskab af NA- TO. Påskekrisen var en brat opvækning for de danske politikere, hvor de opdagede i hvor dårlig stand det danske forsvar egentligt var, og hvor lidt genopbygningen i tiden fra 1945 havde battet. Samtidig symboliserede krisen, at Danmark stod alene og at tiden var løbet fra den danske neutralitetspolitik. Den følgende tid blev derfor brugt på en række forhandlinger om forsvarssamarbejde med Norge og Sverige og/eller våbenhjælp fra USA, før regeringen endelig besluttede sig for at søge dansk medlemskab af NATO. Fjerde del dækker perioden fra underskrivelsen af NATO-traktaten i april 1949 og frem til juni 1951, hvor Forsvarskommissions oplæg til forsvarslove endeligt kunne vedtages af Rigsdagen. Forsvarets opgaver Et lands forsvar er blot en del af dets overordnede udenrigs- og sikkerhedspolitiske redskaber, og som oftest dét, som bliver taget i brug sidst. Normalt er målet med landets udenrigspolitik at undgå, at det bliver nødvendigt at aktivere forsvaret. Ellers er et forsvars opgave - som navnet mere end antyder - at forsvare et givent område. I det danske forsvars tilfælde det danske territorium. Forsvarets hovedopgave er at sikre landet mod ude- 8
Page 1 and 2: Aldrig mere en 9. april! Genopbygni
Page 7: Aldrig mere en 9. april! Genopbygni
Page 59 and 60:
Aldrig mere en 9. april! Genopbygni
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Trykte Kilder Aldrig mere en 9. apr
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Bilag 2 Aldrig mere en 9. april! Ge
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
English Summary When the Second Wor
show all

Aldrig mere en 9. april! - Forsvarskommandoen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?