Aldrig mere en 9. april! - Forsvarskommandoen

More documents

Recommendations

Info

Aldrig mere en 9. april! Genopbygningen af Danmarks forsvar 1945-1951. Forsvaret havde som nævnt fået en del kritik gående på at de fly, man i 1946 købte i Storbritannien var forældede. Kritikken forstummede, da man i oktober 1949 modtog de første jetjagerfly af typen Gloster Meteor. Flyet var topmoderne og standard i det britiske luftvåben. 236 Et nyt forsvar. Første samlede forsvarslov efter krigens afslutning Forsvarsloven blev vedtaget den 27. maj 1950 og medførte, at Forsvarskommissionen blev reorganiseret. 237 Nu hvor rammerne for det kommende forsvar var på plads, skulle kommissionen finde ud af hvordan man bedst – og billigst – opbyggede et forsvar indenfor rammerne. Reorganiseringen blev forsinket af Rigsdagsvalget den 30. oktober, og først den 20. november kunne arbejdet gå i gang. 238 Grundtanken bag udarbejdelsen af de nye forsvarslove var fortsat at militærudgifterne skulle holdes nede. Ifølge Lidegaard troede den socialdemokratiske regering, at alliancebeslutningen var en billig måde at ordne Danmarks forsvarsproblemer på og herunder, at USA ville levere gratis våben. En ikke urealistisk tanke eftersom Danmark og USA i januar 1950 havde indgået en aftale om gensidig bistand på forsvarsområdet. Her havde USA forpligtet sig til i 1953/54 at levere våben til Danmark for i alt 2,4 mia. kroner. En flot men også meget nødvendig amerikansk støtte til det danske forsvar, der dog medførte en amerikansk forventning om, at støtten ville blive fulgt af øgede danske forsvarsbevillinger. 239 Den 18. juni 1951 blev værnslovene vedtaget i Folketinget. Ved fremlæggelsen udtalte Harald Petersen, der efter valget den 30. oktober igen var blevet forsvarsminister, at Danmarks opgave var at opbygge et forsvar, der kunne holde stand indtil hjælpen fra dets nye allierede nåede frem. De nye toner og tanker, der lå bag det nye forsvarsforlig, blev bedst formuleret af forsvarsministeren, der fra Folketingets talerstol udtalte følgende: ”Når vi bygger et forsvar op, er det fordi vi har erfaring for, at et forsvarsberedskab, om også det koster penge, dog er billigere end en besættelse. Vi har fra 1940-45 en ubetalt regning på 236 Marinetidende, marts 1946. S. 12. 237 Lov Nr. 242 af 27/5 1950 om Forsvarets Ordning. 238 Kommissionen blev reorganiseret ved lov nr. 447 af 20. november 1950. UM 1969, s. 173ff. 95
Aldrig mere en 9. april! Genopbygningen af Danmarks forsvar 1945-1951. 11 milliarder liggende, og det er endda kun den ene af regningerne fra besættelsestiden; der er også det, en besættelse kan komme til at betyde på anden vis, og som ikke kan vurderes alene i klingende mønt” 240 Med andre ord var det bedre og billigere at forsvare Danmark end at skulle befri det. Mens værnsloven for hæren specificerede, at den skulle råde over 11 selvstændige kampgrupper, indeholdt hverken loven for søværnet eller luftvåbnet specifikke tal for værnenes udseende. Som med 1937-loven listede den nye søværnslov blot op, hvilke skibstyper søværnet skulle råde over, men ikke hvor mange enheder af de forskellige klasser. Årsagen til dette var, at det endnu var for tidligt at sige noget om, hvilke krav NATOmedlemskabet ville stille til det danske søværn. Først på et NATO-møde i Lissabon i foråret 1952 blev søværnets styrkemål fastsat, men målene blev aldrig nået. Det ville simpelthen være for dyrt for medlemslandenes statskasser. 241 For fortsat at sikre ledige hænder til det danske produktionsapparat blev værnepligtstiden i juli 1951 fastsat til 12 måneder. Dette til trods for at USA allerede i maj 1950 havde udtrykt ønske om, at den danske regering øgede værnepligtstiden til 18 måneder. Samtidig beskar regeringen – uden at konsultere NATO – antallet af værnepligtige med 6000. Det var ikke en politik, der gjorde Danmark populær i NATO, og allerede i december 1951 måtte regeringen hæve værnepligtstiden til 18 måneder, med ikrafttræden fra forsommeren 1953. 242 Jutlandia – Sygeplejersker i stedet for soldater Den 26. juni 1950 udbrød der krig i Korea, og med USA i spidsen gik FN ind i krigen på Sydkoreas side. FN bad medlemslandene om at bistå i kampen mod Nordkorea, og den danske regering var som udgangspunkt stemt for at yde bistand. Konflikten var ikke en NATO-aktion, men fik alligevel stor betydning for den nye forsvarsalliance. Fra amerikan- 239 Lidegaard 2001, s. 380 og Kraft 1975, s. 101. 240 Harald Petersen i FT, 18. juni 1951 samt Lov Nr. 276, 277 og 278 af 18. juni 1951. UM 1969, s. 174 og Thostrup 2003. 241 I Lissabon gik den danske regering med til at styrkemålene for søværnet skulle være, i aktiv tjeneste, fem minelægningsjagere, ni eskortefartøjer, 15 patruljejagere, fem undervandsbåde, otte minelæggere, 19 minestrygere, 21 motortorpedobåde /motor-kanonbåde. Derudover skulle søværnet råde over en reservestyrke på fire fregatter, otte korvetter, tolv motortorpedobåde, 46 minestrygere og to undervandsbåde. UM 1969, s. 177. 96
Page 1 and 2:
Aldrig mere en 9. april! Genopbygni
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46: Aldrig mere en 9. april! Genopbygni
Page 95: Aldrig mere en 9. april! Genopbygni
Page 107 and 108: Trykte Kilder Aldrig mere en 9. apr
Page 117 and 118: Bilag 2 Aldrig mere en 9. april! Ge
Page 125 and 126: English Summary When the Second Wor
show all

Aldrig mere en 9. april! - Forsvarskommandoen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?