Aldrig mere en 9. april! - Forsvarskommandoen

Aldrig mere en 9. april!
Genopbygningen af Danmarks forsvar 1945-1951.
Fjerde Del. Fra NATO til de første værnslove
NATO – Det endelige brud med den danske neutralitet
Da først beslutningen om at søge medlemskab var blevet taget, gik det stærkt, og allerede
den 4. april 1949 var Danmark at finde blandt de ti lande, der underskrev den nordatlantiske
forsvarspagt. 228 For det danske forsvar var underskrivelsen en af de bedste nyheder i
mange år. USA havde forpligtet sig til at yde våbenhjælp
til medlemmerne af NATO, og det var et
tilbud som Danmark forventede sig meget af. En af
grundtankerne i det nye forsvarssamarbejde var, at
NATO-landene skulle være i stand til selv at tage
det første stød, og bare for at nå dette mål måtte
det danske forsvar forstærkes.
Udenrigsminister Gustav Rasmussen underskriver NATOtraktaten
i Washington den 4. april 1949. Folketingsvalget den
30. oktober 1950 betød et regeringsskift, hvorefter den konservative
politiker Ole Bjørn Kraft blev ny dansk udenrigsminister.
Danmarks medlemskab af NATO var, efter min
mening, et brud med landets hidtidige neutralistiske
udenrigspolitik. Som medlem af den nye forsvarsorganisation
var det ikke længere muligt for landet
at være neutral i konflikten mellem øst og vest, men tiden efter indtrædenden blev ikke
præget af et aktivistisk Danmark. Medlemskabet placerede Danmark i frontlinien i konflikten
med Sovjetunionen, og det betød, at risikoen for, at Danmark blev involveret i en stormagtskonflikt
var steget betragteligt. Ifølge Nikolaj Petersen frygtede både Hedtoft og Gustav
Rasmussen ligefrem at et dansk ja til alliancen ville føre til et øjeblikkelig russisk angreb
eller besættelse af Danmark! Derfor kan det ikke overraske, at de danske regeringer
fortsat holdt lav profil i udenrigspolitiske spørgsmål. 229
228 De ti lande var Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Storbritannien, Island, Italien, Luxembourg, Holland, Norge,
Portugal og USA. I marts var den danske opinion skiftet og nu støttede 47 % af de adspurgte i en Gallupundersøgelse
NATO-medlemskabet. Kun 25 % var imod. Villaume 1995, s. 117.
229 Dagen før den danske tilslutning til NATO fik den danske regering overdraget en russisk note, hvori den sovjetiske
regering slog fast, at NATO var anti-sovjetisk, aggressiv og et led i USA og Storbritanniens jagt på verdensherredømmet.
Den 4. maj svarede den danske regering, at den ikke delte det russiske syn på NATO: alliancen var defensiv og
derfor ikke nogen trussel mod Sovjetunionen. Jensen 1987, s. 66, Petersen 1991, s. 29-30 og Villaume 1995, s. 113 og
843 samt UM 1968, bilag 51.
92