Aldrig mere en 9. april! - Forsvarskommandoen

Aldrig mere en 9. april!
Genopbygningen af Danmarks forsvar 1945-1951.
som udenrigsminister Rasmussen lagde op til. Et tydeligt tegn på at USA ønskede at presse
/ overtale den danske regering til at søge om medlemskab af NATO.
Den danske delegation tog ovenstående til efterretning, men sluttede alligevel mødet af
med overfor den amerikanske udenrigsminister Acheson, at bede om at Danmark snarligt
fik en sending våben. Dette træk skulle hovedsageligt tjene et internt formål og overbevise
den danske befolkning om, at medlemskabet af NATO var det rette skridt for Danmark.
Acheson svarede, at hvis den amerikanske Kongres som ventet hurtigt ville godkende våbenhjælpsaftalen,
kunne Danmark modtage de første våben om små seks måneder. Så
hurtigt kom det dog ikke til at gå, og først i januar 1950 blev der indgået en våbenhjælpsaftale
mellem Danmark og USA. 222
Den 17. marts 1949 blev Danmark sammen med Island, Italien og Portugal officielt indbudt
til medlemskab af NATO. Fem dage senere blev beslutningen om at søge medlemskabet
forelagt Folketinget. Regeringen havde her så megen hast med at få forslaget vedtaget, at
man måtte dispensere fra Folketingets forretningsorden, der siger, at der skal være mindst
to dage mellem en 1. og en 2. behandling af et forslag. Derfor kunne et flertal i Folketinget
allerede den 24. marts 1948 give sin støtte til beslutningen om at søge medlemskab af
NATO. Spørgsmål er dog om ikke hastværket var en måde at undgå en langvarig og svær
debat, snarere end det var et udtryk for, at Danmark var så truet, at medlemskabet hurtigt
skulle på plads. Den danske befolkning var i hvert fald ikke afklaret omkring NATOmedlemskabet.
I en Gallup-undersøgelse den 20. februar var 36 % af de adspurgte for, 36
% var imod og 28 % i tvivl. 223
De nærmere omstændigheder omkring Danmarks medlemskab af NATO er, som nævnt i
dette speciales indledning, allerede blevet belyst af en række historiske undersøgelser.
Jeg vil derfor henvise til disse for en mere detaljeret gennemgang af begivenhederne. 224
Blot vil jeg fremhæve, at under debatten i Folketinget blev forsvarets miserable situation
igen bragt frem og anført som en af årsagerne til, at Danmark skulle søge medlemskab af
222 RA, Vedel, Aage Helgesen. Privatarkiv nr. 6499, pakke 4 samt UM 1969, s. 188 og bilag 188.
223 I Folketinget stemte 119 for og kun 23 imod forslaget om dansk deltagelse i NATO. Det Radikale Venstre og Retsforbundets
forslag om at lade medlemskabet komme til folkeafstemning blev samtidig forkastet. Dagen efter blev forslaget
konfirmeret af Landstinget med 64 stemmer for og otte imod. Kraft 1975, s. 101. UM 1968, bind I, s. 40.
224 Clausen 1984 samt Petersen 1978 og Villaume 1999.
90