Aldrig mere en 9. april! - Forsvarskommandoen

Aldrig mere en 9. april!
Genopbygningen af Danmarks forsvar 1945-1951.
on” 102 . Altså et neutralt land, der var medlem af FN. Som tydeligt tegn på at forsvars-,
udenrigs-, og sikkerhedspolitikken hænger sammen fik udenrigsministeriet koblet en ”sagkyndig”
repræsentant på den 31 mands store kommission, der også blev pålagt, at inkorporere
erfaringerne fra de fem års krig i oplægget til et nyt forsvar. 103
Forslaget om forsvarskommissionen fik bred opbakning fra Folketingets partier. Det er tydeligt,
at man fra dansk side var begyndt at blive skeptisk overfor om der overhovedet ville
komme et forsvarsudspil fra FN. På mødet mellem de militære chefer og forsvars- og
udenrigsministeren den 2. maj 1946 blev udviklingen i FN diskuteret. Her svarede forsvarsminister
Harald Petersen på et spørgsmål fra Vedel, at det var hans overbevisning at
man fra dansk side ikke skulle vente på FNs generalstabskomités endelige rapport, da der
ville gå lang tid inden den forelå, og da den næppe kom til at berøre Danmark andet end
overfladisk. Det var noget af en omvæltning fra året før, hvor udtalelserne fra Folketingets
talerstol gav det indtryk, at partierne nærmest forventede, at man fra FN ville få en detaljeret
drejebog til, hvordan forsvaret skulle opbygges. Den ændrede holdning gjorde det også
legitimt igen at sige, at det var vigtigt, at Danmark opretholdt muligheden for igen at påberåbe
sig status som neutralt land, hvis FN skulle bryde sammen. 104
Kommissionen påbegyndte sit arbejde den 27. juni 1946, og den første tid blev brugt til at
indhente oplysninger om værnenes forhold. Her blev bl.a. søværnet bedt om at komme
med en status over søværnets situation, sammenlignet med situation før 29. august 1943.
Svaret lød, at mens søværnet før flådens sænkning havde rådet over 69 enheder, var tallet
i juli 1946 kun 33. Endnu værre var det, at ca. 2/3 af fartøjerne var minestrygere og derfor
ikke egentlige kampenheder. Samtidig rådede Marinens Flyvevæsen, der før krigen
havde rådet over 34 fly, i juli 1946 kun over få træningsfly, som man delte med Hærens
Flyvetjeneste. Værdien af søværnets materielbeholdninger var kun 88,6 mio. kr., mens
man i 1943 havde rådet over beholdninger for over 180 mio. kr. 105 Søværnet gjorde derud-
102 Her citeret fra Marinetidende april 1946, s. 2ff.
103 Kommissionen bestod af 21 medlemmer fra Rigsdagen, tre fra hæren, tre fra søværnet og tre fra hærens flyvetropper
og søværnets flyvevæsen samt en fra Udenrigsministeriet. De tilforordnede fra hær, søværn, flystyrker samt Udenrigsministeriet
havde ikke stemmeret. Kragh 1974, s. 25ff og Marinetidende, april 1946, s. 2ff. For en navneliste over
kommissionens medlemmer, se Marinetidende, juli 1946.
104 Frøling 1974, s. 48ff.
105 De her nævnte tal er fra Clemmensen. De tilsvarende tal i Harald Petersens arkiv er 167 mio. kr. i 1943 og 63,7 mio.
kr. i 1946. RA, Harald Petersens privatarkiv, nr. 6599, pk. 3. Af de for Danmarks forsvar så vigtige miner var der i 1947
46