Aldrig mere en 9. april! - Forsvarskommandoen
Aldrig mere en 9. april! - Forsvarskommandoen
Aldrig mere en 9. april! - Forsvarskommandoen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Aldrig</strong> <strong>mere</strong> <strong>en</strong> <strong>9.</strong> <strong>april</strong>!<br />
G<strong>en</strong>opbygning<strong>en</strong> af Danmarks forsvar 1945-1951.<br />
d<strong>en</strong> fj<strong>en</strong>de, som forsvaret skulle indsættes imod), og i nært samarbejde med luftvåbnet.<br />
For at kunne klare de her skitserede opgaver m<strong>en</strong>te søværnet selv, at det skulle råde over<br />
flere <strong>en</strong>heder, og i forslaget blev der lagt op til et søværn bestå<strong>en</strong>de af seks kystjagere, tre<br />
eskortefartøjer, tolv motortorpedobåde, seks undervandsbåde, seks minelæggere og tolv<br />
minestrygere. I alt 45 <strong>en</strong>heder plus kongeskib, inspektionsskibe og mindre <strong>en</strong>heder. 168<br />
Blev Danmark ikke direkte involveret i krigshandlingerne tilfaldt det søværnet at udføre <strong>en</strong><br />
række neutralitetsopgaver; både sikring af dansk og and<strong>en</strong> neutral skibsfart og fiskeri i<br />
danske farvande samt at hindre at fremmede magter b<strong>en</strong>yttede dansk territorium i deres<br />
krigsførelse. Søværnet gjorde her selv opmærksom på, at hvis Danmark ikke var i stand til<br />
at løse især sidstnævnte opgave, var der <strong>en</strong> risiko for at et andet land ville vælge at overtage<br />
kontroll<strong>en</strong> med både opgaverne og landets ledelse. 169<br />
Forsvarsminister<strong>en</strong> modtog 392 mio. kr. forslaget, m<strong>en</strong> valgte ikke at s<strong>en</strong>de det videre til<br />
Forsvarskommission<strong>en</strong>. I stedet pålagde han de to værnschefer at fremkomme med et nyt<br />
forslag, der lå ind<strong>en</strong>for d<strong>en</strong> fastsatte beløbsgrænse på 242 mio. kr. Han så altså bort fra<br />
indstilling<strong>en</strong> fra sagkundskab<strong>en</strong> og fastholdt opbygning<strong>en</strong> af et forsvar, hvis udse<strong>en</strong>de var<br />
bestemt af økonomi og ikke af forsvarets behov. Det var dog næppe af ond vilje overfor<br />
forsvaret, at forsvarsminister<strong>en</strong> lagde d<strong>en</strong>ne kurs. Hans handlemuligheder var ikke store,<br />
for selv om d<strong>en</strong> danske økonomi i 1948 var kommet så meget på fode ig<strong>en</strong>, at <strong>en</strong> del af<br />
krig<strong>en</strong>s rationeringer kunne ophæves, var de økonomiske problemer langt fra ovre, og<br />
som nævnt prioriterede d<strong>en</strong> socialdemokratiske regering g<strong>en</strong>opbygning<strong>en</strong> af produktionsapparatet<br />
højere <strong>en</strong>d opbygning<strong>en</strong> af forsvaret. Rasmus Hans<strong>en</strong> må have vidst, at der reelt<br />
ikke var nog<strong>en</strong> chance for at få et forsvarsbudget på 392 mio. kr. ig<strong>en</strong>nem regerin-<br />
g<strong>en</strong>. 170<br />
167 Her citeret efter Clemm<strong>en</strong>s<strong>en</strong> 1987, s. 1<strong>9.</strong><br />
168 Clemm<strong>en</strong>s<strong>en</strong> 1987, s. 18.<br />
169 Clemm<strong>en</strong>s<strong>en</strong> 1987, s. 20.<br />
170 Kragh 1974, s. 27ff, Lidegaard 2001, s. 351 og Forsvarskommission<strong>en</strong> af 11. <strong>april</strong> 1946, 1. betænkning, s.20.<br />
70
Change language