Aldrig mere en 9. april! - Forsvarskommandoen

Aldrig mere en 9. april!
Genopbygningen af Danmarks forsvar 1945-1951.
Den defensive holdning var også klar i forsvarsministerens samtidige udtalelse til dagspressen.
Her slog han fast, at han forventede, at værnscheferne kom med et forsvarsoplæg,
der både indeholdt et forstærket luftforsvar af Danmark samt at søværnet ikke lagde
op til bygning af større krigsskibe. 164
General Gørtz og viceadmiral Vedel blev hurtig klar over, at det efter deres mening, ikke
var muligt at opbygge et velfungerende forsvar for det fastsatte beløb. De udarbejdede
derfor et alternativt forslag, der beløb sig til 392 mio. kr., hvilket var en 80 % overskridning
af den pålagte beløbsramme! 165 Ved forslagets overdragelse udtalte søværnskommandoen
til forsvarsministeren: ”Det har ved de indenfor Søværnskommandoen stedfundne
Overvejelser været anset for naturligt, at den foreslåede Udgift til Søværnet ikke skulle
overskride en Trediedel af det Søværnet, Hæren og Luftvåbnet tilsammen anviste beløb.
Dette har imidlertid, sammenholdt med de materielle og personelle Mindstekrav, som løsningen
af de [pålagte] Opgaver stiller, ikke vist sig muligt, idet den i det følgende foreslåede
årlige Bevilling til Drift og Nyanskaffelser indenfor Søværnet på 101,3 mill. kr. har vist
sig at være den mindste Udgift, ved hvilken der vil være blot nogen Sandsynlighed for at
løse de Søværnet påhvilende Opgaver.” 166
Forslaget var fulgt af en række overvejelser over søværnets rolle ved et angreb på Danmark.
Her opstillede værnet selv fire hovedopgaver:
a) At hindre eller i hvert fald forsinke transporter af tropper og materiel, som føres frem
over søen.
b) at hindre beskydning fra søen.
c) at sikre forbindelsen mellem landsdelene og med allieret eller neutralt udland samt
d) at understøtte danske styrker i kamp. 167
Satte en fremmed soldat derfor foden på dansk jord var flådens opgave slået fejl, og for at
få den nødvendige tid til at afvise eller sænke alle de fjendtlige fartøjer, var det vigtigt at
flådens enheder kom i kamp så tidligt som muligt. Derfor lå søværnets indsatsområde et
godt stykke inde i Østersøen (for selv om ingen stadig sagde det højt, var Sovjetunionen
164
Marinetidende, juli 1948.
165
De 392 mio. kr. fordelte sig med 177 mio. kr.(45 %) til hæren, 101 mio. kr. (26 %) til søværnet og 114 mio. kr. (29
%) til et samlet flyvevåben. Thostrup 2003 og Clemmensen 1987, s. 18ff.
166
Her citeret fra en tale, viceadmiral Vedel afholdt i Søelieutenant-Selskabet den 6. november 1951. RA, Vedel, Aage
Helgesen. Privatarkiv nr. 6499. Pakke 18.
69